‘Velovervejet vindue’ i OB: Wesström afviser ikke flere afgange
Björn Wesström gør status over transfervinduet i OB, som både har budt på tilgang, afgang og ny arbejdsgang på den fynske ledelsesgang.

OB er færdige med at agere på transfermarkedet denne vinter.
Ind er er kommet forsvarstalentet Yaya Bojang på en permanent transfer, og derudover har klubben købt målmanden Viljar Myhra og midterforsvareren James Gomez.
Manden med ansvaret i OB, fodbolddirektør Björn Wesström, er tilfreds med transfervinduet, som særligt har været kendetegnet ved oprydning i mange af sommerens fejlslagne ankomster.
Ud er røget Sauli Väisänen, Tyler Burey og Mohamed Buya Turay, og ind er kommet de førnævnte spillere. Men faktisk har det slet ikke handlet om spillere ind og ud i OB i denne januar.
– Vi har gjort nogle ting, der er større end selve vinduet: Vi har skiftet cheftræneren. Det betyder, at vi har justeret vores spillestil og træningsmetodik. Det er ting, som skal have effekt på spillerne i truppen. Det er hele pointen, og det er velovervejet, fortæller Björn Wesström til campo.dk.
– Vi har også sagt, at vi ikke vil have for stor trafik i vinduet. Så vi har arbejdet med overskriften ‘overlevelse’ og truffet beslutninger ud fra det. Vi har forsøgt at være så kloge som muligt.
Ny keeper i den fynske bur
En af de nye spillere i OB var den norske målmand Viljar Myhra. OB råder allerede over rutineret Martin Hansen, der døjer med skader, og den fynske keeper Hans Christian Bernat, som har kontarkt udløb til sommer.
Det var derfor en overraskelse for mange, da 27-årige Myhra hentet i norske Strømsgodet i onsdags. Det var ikke en prioritet til at starte med, men en chance der bød sig.
- Alt opstår undervejs. Man træffer forskellige beslutninger. Man kan vel sige, at det blev en prioritet for os i løbet af vinduet. Hvad angår målmandssituationen er det ingen hemmelighed, at Martin Hansen har været en del inde og ude, både i træning og kamp.

- Vi har en situation med HC (Hans Christian Bernat, red.), hvor han har en udløb til sommer. Og vi har Magnus Nielsen (ung tredjemålmand, red.), som måske ikke er helt klar til Superligaen endnu, men som vi tror på over tid. Ud fra det, har vi truffet beslutningen om, at det er en klog prioritet at sikre målmandssituationen.
Rekrutteringschefens aftryk
Det er første transfervindue, hvor Wesström har for flankeret af cheftræner Søren Krogh og rekrutteringschef Jimmy Nagel. Og arbejdsfordelingen særligt mellem Wesström og Jimmy Nagel har været klar.
- Han (Nagel, red.) har haft den praktiske dialog med Strømsgodset, for eksempel. Han har fokuseret lidt mere på spillere ind, og jeg lidt mere på spillere ud. Det er sådan har vi arbejdet i dette vindue.
Ind er også kommet Max Fenger, Luca Kjerrumgaard og Agon Mucolli, der alle er vendt retur til Ådalen efter endte lejeophold. Ud er røget Burey, Turay og Väisänen.
Og Wesström afviser da heller ikke, at flere spillere kommer til at forlade OB.
- Det må vi jo se. Der er stadig en del transfervinduer, som er åbne. Så det må vi se.
Så du afviser ikke, at OB skipper flere afsted?
- Nej.
Er det noget, du arbejder aktivt på?
- Ikke som det er lige nu, men det kan det komme til. Det kommer an på, hvad der sker i truppen, slutter den 51-årige svensker.
OB er netop nu på træningslejren i Spanien, hvor klubben fredag spiller træningskamp mod tjekkiske FK Pardubice.

OB












