Premier League

Pierre-Emile har afvist alt: Han vil blive i Tottenham

Pierre-Emile Højbjerg skal ingen steder denne vinter. Det bekræfter danskerens advokat overfor Sky Sports Germany.

Pierre-Emile Højbjerg bliver i Tottenham.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Pierre-Emile Højbjerg er blevet rygtet væk fra Tottenham gennem hele vinteren.

Nu skulle den danske landsholdsspiller dog have besluttet sig for at blive i det nordlige London.

Det skriver Sky Sports Germany-journalisten Florian Plettenberg, der har været i dialog med midtbanespillerens advokat.

Det forlyder, at Pierre-Emile Højbjerg har afvist samtlige tilnærmelser fra bejlere udefra.

– Til trods for rygter og larm, så har spilleren (Pierre-Emile Højbjerg, red.) hele tiden haft fokus på at hjælpe holdet, trænerne og Tottenham.

– Han har aldrig bedt om at komme væk nu. Han er meget ambitiøs på vegne af både Tottenham og Danmark. Han vil fortsætte med at forbedre sig, ligesom han har gjort hele sin karriere.

– Han er en stærk karakter og spiller, og hans eneste fokus er i Tottenham, hvor han vil gøre det godt og hjælpe holdet så meget som muligt. Pierre har altid synes godt om udfordringer, siger danskerens advokat, Lars Halgreen, ifølge Florian Plettenberg.

‘Non, merci’: Højbjerg vender tomlen ned til franske bejlere

Pierre-Emile Højbjerg er blevet rygtet til Napoli, Juventus, Atletico Madrid og senest Lyon denne vinter.

Han kom til Tottenham i 2020, hvor han noteret sig for 168 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P