![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/01/soccer-football-carabao-cup-semi-final-second-leg-fulham-v-liverpool-craven-cottage-london-britain-2-1200x630.jpg)
Medie: Liverpool til USA for første gang i fem år
Liverpool forbereder sig til næste sæson med en tur til USA, hvor de blandt andet møder to andre Premier League-giganter.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/01/soccer-football-carabao-cup-semi-final-second-leg-fulham-v-liverpool-craven-cottage-london-britain-2-1024x717.jpg)
Liverpool skal for første gang siden 2019 en tur til USA til sommer.
Det skriver The Athletic. Her møder The Reds blandt andet Manchester United og Arsenal i en venskabskamp som forberedelse til sæsonen 2024/25.
Liverpool skal dog for første gang i ni år indlede sæsonen under en anden træner end Jürgen Klopp, efter han forleden meddelte, at han stopper i klubben til sommer.
Det vides dog ikke endnu i hvilke byer og på hvilke tidspunkter, kampene spilles.
Chelsea og Manchester City rejser ligeledes til USA og forbereder sig til den kommende sæson. De skulle ifølge The Athletic også være i dialog om at spille en venskabskamp, men der er umiddelbart ikke planer om, at de møder de andre store Premier League-hold.
Chelsea deltog sidste år i en træningsturnering kaldet Premier League Summer Series sammen med Brighton, Brentford, Newcastle, Fulham og Aston Villa, som Chelsea vandt. Der er dog ikke planer om at gentage turneringen denne sommer.