Premier League

United-spiller affejer Al-Nassr-rygter

Han har fornyligt været rygtet til saudiarabisk fodbold, men ifølge hovedpersonen selv så er alt godt i England og Manchester.

Casemiro og Diogo Dalot efter en scoring i kampen mellem Manchester United og Nottingham Forest.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix.

Manchester United hentede i sommeren 2022 Casemiro for knap 71 millioner euro i Real Madrid.

Her var den brasilianske midtbanespiller en stor profil i sin første sæson under Erik ten Hag, hvor de sammen blandt andet vandt Carabao Cup’en.

Den anden sæson hos Manchester United har dog været mere problematisk for begge parter.

Casemiro med store roser: Højlund kan blive en af Uniteds største

United har haft store spillemæssige vanskeligheder i den første halvdel af sæsonen, hvor Casemiro også har været et af problemerne i defensiven.

Derfor har flere medier spekuleret i, om United kunne fristes til at sælge brasilianeren allerede i januar transfervinduet for at finansiere nye køb.

Senest har det også været fremme, at Casemiros tidligere holdkammerat i Real Madrid, Cristiano Ronaldo, skulle have fortalt sin nuværende klub, Al-Nassr, at brasilianeren skal hentes til Saudi Arabien.

Men ifølge hovedpersonen selv så ligger et skifte til den saudiarabiske liga ikke lige rundt om hjørnet.

Tværtimod fortæller Casemiro, at han er meget glad for sit ophold i Manchester.

– Det hele er fantastisk. Sådan har det været siden dag et. Klubben, spillerne og fansene fik mig til at føle mig meget velkommen.

– Jeg har modtaget så meget kærlighed – både på og udenfor banen. Det var en unik og magisk oplevelse, og sådan en oplevelse havde jeg brug for. Jeg er så glad her i Manchester, både for det byen og klubben byder mig.

– Det er jeg glad for, og også med at hjælpe klubben med at forbedre sig og komme tilbage på præstationernes kurs, siger Casemiro ifølge GOAL til mediet MBC.

Casemiro har i denne sæson kun spillet 12 kampe for Manchester United grundet skader.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P