Premier League

Rodgers forstår Klopp: Man skal prøve det for at forstå det

Jürgen Klopp annoncerede fredag, at han stopper i Liverpool til sommer. Tyskeren er løbet tør for energi, og Klopps forgænger forstår

Brendan Rodgers er cheftræner for Celtic, og har tidligere været træner i Liverpool
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Blot 22 personer har prøvet det på egen krop gennem Liverpools 132 år.

At være manager i Liverpool FC er de færreste forundt, men til sommer kan en ny person få mulighed for at prøve embedet af på egen krop.

Den nuværende manager i Liverpool, Jürgen Klopp, har meddelt sit stop til sommer, og spørger man Klopps forgænger, den nuværende Celtic-manager, Brendan Rodgers, så forstår han godt den tyske cheftræner.

Efter Celtics sejr lørdag over Ross County blev Rodgers spurgt ind til en reaktion ovenpå nyheden om Klopps sommerafsked med Liverpool.

– Nok som de fleste andre, blev jeg lidt overrasket over det. Hans kontrakt stadig har et par år tilbage, men jeg forstår ham fuldstændig. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde der, et utroligt arbejde gennem så mange år, udtaler Brendan Rodgers ifølge SkySports.

Brendan Rodgers stod selv i spidsen for The Reds fra 2012 til 2015, uden nævneværdig succes. Rodgers blev fyret og ind kom Jürgen Klopp. Siden har Liverpool vundet både Champions League og Premier League.

Rodgers er fuld af roser for Klopps arbejde, men det har også sin pris.

– Han har været en fantastisk leder for klubben og byen, hvor han har været et samlingspunkt. Men der er så meget pres på dette job, så medmindre du har prøvet det, så kan du aldrig forstå stresset og presset.

– Folk tror, at fordi du måske tjener lidt mere end andre, så er det okay. Men det har stadig sin pris. Så jeg kan fuldstændig forstå, hvorfor han ønsker at gøre stoppe.

Rodgers stod i spidsen for Liverpool i 166 kampe. Lige præcis halvdelen af dem, 83, endte med en sejr. Jürgen Klopp har stået i spidsen i 466 kampe og har vundet 60 procent af dem.

Se listen over Liverpools managere nedenfor

1892 – 1986: William Edward Barclay og John McKenna
1896 – 1915: Tom Watson
1919 – 1923: David Ashworth
1923 – 1928: Matt McQueen
1928 – 1936: George Patterson
1936 – 1951: George Kay
1951 – 1956: Don Welsh
1956 – 1959: Phil Taylor
1959 – 1974: Bill Shankly
1974 – 1983: Bob Paisley
1983 – 1985: Joe Fagan
1985 – 1991: Kenny Daglish
1991 – 1991: Ronnie Moran (Midlertidig manager)
1991 – 1994: Graeme Souness
1994 – 1998: Roy Evans
1998 – 1998: Roy Evans og Gérard Houllier
1998 – 2004: Gérard Houllier
2004 – 2010: Rafael Benitez
2010 – 2011: Roy Hodgson
2011 – 2012: Kenny Dalglish
2012 – 2015: Brendan Rodgers
2015 – 2024: Jürgen Klopp

Guardiola om Klopp: Min største rival – men han kommer tilbage

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P