LaLiga

De Jong freder Xavi efter fiasko

FC Barcelona tabte lørdag aften til Villarreal, efter de ellers havde fået vendt kampen rundt. Det var efterfølgende en skuffet Frenkie De Jong, der mødte pressen.

FC Barcelona taber 3-5 til Villarreal
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Fra rynkede pander til lettelse til enorm skuffelse.

Sådan kan følelserne hos Barcelonas spillere og trænerstab formentlig meget vel beskrives i løbet af dagens kamp mod Villarreal.

Her vendte Barcelona først 0-2 til 3-2 for så at smide det hele til sidst og tabe 3-5. Barcelonas midtbanespiller Frenkie De Jong mener dog ikke, at skylden ligger hos Xavi, men derimod hos spillerne.

– Det var ikke en god kamp, ​​men hvis man er bagud 0-2 og så kommer på 3-2, kan man ikke give det væk. I sidste ende taber du… Det skal vi forbedre, for det er lidt… det skal ikke ske for et tophold. Hvis du har erfaring, bør det ikke ske, lyder det fra hollænderen.

– Hvis du kommer tilbage, må modstanderen ikke få så meget plads på et kontraangreb og score et mål. Vi skal gøre det meget bedre. Det sker for meget for os i år.

Barcelona er med dagens resultat 10 point efter Real Madrid, og træner Xavi har naturligt været til diskussion. De Jong melder dog klart ud, hvad angår Xavi:

– Der er fuld tillid til trænerstaben. Det er spillernes skyld.

FC Barcelona spiller næste kamp, når de onsdag tager imod Osasuna på hjemmebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P