– Get out of our club! Birminghams fans har fået nok af Wayne Rooney

Birminghams fans kræver, at Wayne Rooney forlader klubbens trænersæde efter en ekstremt skuffende sæson.

Wayne Rooney er udskældt som træner for Birmingham.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Birmingham fik i starten af sæsonen ny ejerkreds.

Her kom championshipklubben på amerikanske hænder, hvor NFL-legenden Tom Brady blandt andre blev medejer.

I oktober valgte ejerskabet så at fyre den daværende træner John Eustace, selvom klubben lå fint til i tabellen på en sjetteplads, og i stedet ansætte Wayne Rooney.

Siden da er det dog gået stødt ned ad bakke for Birmingham, og holdet ligger nu på 20. pladsen med seks point ned til nedrykningsstregen.

I perioden siden ansættelsen har Birmingham kun vundet to ud af 15 kampe. Senest tabte man 3-0 til Leeds United på nytårsdag, og her blev striben af dårlige resultater for meget for de medrejsende fans, der krævede Manchester United-legendens afgang.

– Wayne Rooney, get out of our club, blev der blandt andet sunget fra lægterne.

Birmingham-træneren afviser dog, at han har tænkt sig at give op og har i stedet tænkt sig at kæmpe videre for at få holdet på ret kurs igen.

– Selvfølgelig (fortsætter han, red.). Jeg er en ‘fighter’. Jeg er helt med på, at fodbold er holdninger, siger han til Birmingham Live.

Inden 38-årige Wayne Rooney kom til Birmingham var han træner i MLS for D.C. United. Her stoppede han dog en uge inden ansættelsen i championshipklubben, efter det ikke lykkedes at kvalificere sig til slutspillet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P