Premier League

United-legende opfordrer Ten Hag til at sælge problemspiller: Risikerer at blive ydmyget

Jadon Sancho har ikke spillet for Manchester United, siden han anklagede Erik ten Hag for at gøre ham til syndebuk på sociale medier. Nu opfordres hollænderen til at skille sig af med Sancho én gang for alle.

Erik ten Hag opfordres til at sælge Jadon Sancho.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Forholdet mellem Erik ten Hag og Jadon Sancho er mildest talt køligt.

Manchester United-træneren har ikke udtaget Sancho til en kamptrup siden den 26. august i 3-2-sejren over Nottingham Forest.

Det skyldes, at kantspilleren skrev på sociale medier, at han blev gjort til syndebuk af sin træner, der havde udtalt han ikke præsterede til træning og derfor ikke blev udtaget til en kamp mod Arsenal.

Siden da har han ikke været udtaget til en kamptrup, da han nægter at undskylde for sit opslag til Ten Hag, og hollænderen opfordres nu til at skille sig af med Sancho af United-legenden Dwight Yorke.

Den tidligere angriber frygter, at 23-årige Jadon Sancho kan vende omklædningsrummet mod Ten Hag, eftersom han stadig er venner med flere af spillerne. Det siger Yorke ifølge den engelske avis Mirror.

– Manageren er nødt til at få styr på situationen, og han er nødt til at passe på sig selv og ikke blive ydmyget.

– Spillere kan være venner med hvem de har lyst til udenfor træningsbanen, men hvis jeg skulle have det bedste ud af den trup, så ville jeg ikke have ham omkring, forklarer Dwight Yorke og fortsætter.

Medie: Overraskende udvikling hos Jadon Sancho i United

– Klubben er nødt til at løse det her på den ene eller den anden måde. Det vil blive ved med at manifestere sig, hvis der ikke bliver gjort noget, fordi Sancho stadig er venner med nogle af spillerne.

Jadon Sancho har sammenlagt misset 24 kampe i alle turneringer, siden han blev sat af holdet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P