Premier League

Sky Sports kårer bedste signing: Var 105 millioner pund for lidt?

Året er ved at gå på hæld, og det store medie Sky Sports har derfor nu taget et kig på den snart overståede halvsæson i Premier League.

Declan Rice er ifølge Sky Sports den bedste signing i Premier League.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Det bedste mål, den største overraskelse, den…

Sky Sports har forholdt sig til ikke så lidt af det, der er foregået i Premier League siden sommerferien.

Blandt de mange kåringer er også ‘halvsæsonens bedste signing’, hvor man har valgt at pege på Arsenals Declan Rice.

Den engelske midtbanespiller blev hentet til klubben for astronomiske 105 millioner pund i sommer, svarende lidt mere end 900 millioner kroner.

Den enorme sum til trods, så er Sky Sports altså ikke i tvivl om, at den tidligere West Ham-profil løber med titlen som halvsæsonens bedste signing.

– Var 105 millioner pund for lidt? Midtbanespilleren satte med det samme sit aftryk på Mikel Artetas hold, der er blevet langt mere stabilt i defensiven i denne sæson.

– Udover at gøre sit job virkelig, virkelig godt, så har Rice også bidraget med to yderst sene og afgørende mål i sejrene over Luton og Manchester United, skriver mediet.

Go’ lir: Arsenal-fan opretter GoFundMe-side for at betale endnu mere for Declan Rice

Sky Sports har desuden også fundet en række tal og statistikker fra Declan Rices første halvsæson i Arsenal.

Her fremgår det blandt andet, at han ligger nummer tre på listen over midtbanespillere med flest pasninger i Premier League i indeværende sæson.

Derudover er han også den midtbanespiller, der har brudt bolden næstflest gange i den bedste engelske række i den sidste halvdel af 2023.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P