![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2023/12/fc-koebenhavns-fans-foer-f-superliga-kampen-koebenhavn-broendby-parken-soendag-1200x630.jpg)
FCK beklager: Pokalbrag skal spilles med tag på
Pokalkampen mellem F.C. København og Silkeborg IF bliver spillet med taget på i Parken.
![Parkens tag vil være på under kampen mellem F.C. København og Silkeborg IF i Pokalen.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2023/12/fc-koebenhavns-fans-foer-f-superliga-kampen-koebenhavn-broendby-parken-soendag-1024x683.jpg)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er onsdag aften dømt pokalbrag i Parken.
Her slår Silkeborg IF vejen forbi F.C. København i den danske nationalarena.
Kort før kampstart er der dog opstået tekniske problemer, og opgøret bliver derfor spillet under tag.
– Aftenens pokalkamp bliver spillet und tag på grund af et teknisk problem med en af de motorer, der kører taget af og på.
– Vi beklager de gener, det medfører for de tilskuere, der bliver påvirket, skriver FCK på X.
Aftenens kamp fløjtes i gang klokken 20.15 og er den første af to kvartfinaler mellem FCK og Silkeborg.