![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2023/12/danske-hold-bagest-venstre-stine-ballisager-simone-boye-soerensen-kathrine-moeller-kuhl-amalie-vangsgaard-sofie-1200x630.jpg)
Udskiftning i landsholdstruppen: Danmark må undvære to profiler til skæbnekamp
Danmarks kvindelandshold spiller tirsdag aften for at gå videre til Nations League-semifinalerne, når Island kommer på besøg. Landstræner Andrée Jeglertz har dog ikke to af sine store profiler til rådighed.
![Sofie Svava og Katrine Veje udgår fra den danske landsholdstrup mod Island.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2023/12/danske-hold-bagest-venstre-stine-ballisager-simone-boye-soerensen-kathrine-moeller-kuhl-amalie-vangsgaard-sofie-1024x683.jpg)
Tirsdag aften går det løs for det danske kvindelandshold.
Her besøger Island Energi Viborg Arena i den afgørende gruppekamp i Nations League-gruppespillet.
Imens de islandske gæster allerede har udspillet deres rolle i Gruppe 3, har danskerne alt at vinde, da holdet med en sejr og lidt hjælp fra Wales, der møder Tyskland, kan kvalificere sig til Nations League-semifinalerne.
Landstræner Andrée Jeglertz må dog se bort to af sine helt store profiler på grund af skader.
Det drejer sig om den rutinerede Everton-spiller Katrine Veje og Real Madrid-backen Sofie Svava.
Den svenske træner har i stedet indkaldt Cornelia Kramer fra HB Køge og Caroline Pleidrup, som til daglig spiller i italienske Sassuolo.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2023/11/danmarks-sofie-bredgaard-scoret-jubler-amalie-vangsgaard-frederikke-thoegersen-uefa-nations-league-kvindefodboldkampen-danmark-wales-261x176.jpg)
Danmark og Tyskland ligger side om side i toppen af Gruppe 3 med 12 point hver inden sidste spillerunde. Danmark vandt det første af to indbyrdes opgør med 2-0, men eftersom den omvendte kamp endte 3-0 i Tysklands favør er vores naboer bedre indbyrdes i puljen.
Derfor afhænger dansk avancement af Wales, der endnu ikke har fået point i puljen.
Der er kampstart i Viborg tirsdag aften klokken 19.30, og du kan se kampen på DR 2 og DR TV.