3F Superligaen

– Klamt og usportsligt! Kvistgaarden revser […] sig selv

Mathias Kvistgaarden sørgede søndag for, at Hvidovres Daniel Stenderup undgik et gult kort. Den forudgående situation skuffer dog Brøndby-angriberen selv.

Brøndbys Kvistgaarden indrømmer film - det er klamt og usportsligt
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det var en pudsig situation, der udspillede sig efter 25 minutters spil i Brøndby.

Brøndbys Mathias Kvistgaarden blev nedlagt af Daniel Stenderup, og det kostede Hvidovre-forsvarsspilleren et gult kort – og så alligevel.

Mathias Kvistgaarden fik nemlig øjeblikkeligt fortalt kampens dommer, Jørgen Daugbjerg Burchardt, at det var ham selv, der lod sig falde.

Dermed slap Stenderup for gult kort, men selvom den del viste god sportmanship, så er Brøndby-angriberen alligevel utilfreds med sig selv.

– Det er en dårlig vane. Det er usportsligt. Det er klamt. Jeg er skuffet over mig selv på det punkt. Over det, jeg gør. Jeg vidste med det samme, at det ikke skulle give et gult kort til Stenderup.

– Jeg rejser mig op hurtigst muligt for at fortælle [dommeren], at det var mig, der lavede noget usportsligt. Jeg var skuffet over mig selv bagefter, men jeg måtte hurtigt videre, for vi var igang med en kamp, fortalte Kvistgaarden efter kampen til Discovery+.

Mål og Highlights: Brøndby kørte Hvidovre effektivt over i første halvleg

Mathias Kvistgaarden har hos særligt modstanderfans fået et rygte for at filme, og selvom han søndag indrømmer, at det var tilfældet mod Hvidovre, så er han trods alt glad for sin efterfølgende reaktion.

– Bestemt, det er jeg sindssygt glad for. Stenderup fortjener ikke den advarsel, så derfor skal han heller ikke have den, så at den når at blive trukket tilbage, det er jeg glad for, lyder det fra Kvistgaarden.

Brøndby og Mathias Kvistgaarden møder i den kommende uge AGF i to pokalkvartfinaler, inden de blå-gule går på vinterpause.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P