Hvad laver målmanden?: Engelsk divisionskamp afgjort efter sensationel målmandsfejl – se målet her

Barnsley blev den helt store vinder tirsdag aften, da Wycombe blev besejret efter en stor fejl af målmanden Maksymilian Stryjek.

Barnsley besejrede Wycombe med 1-0 efter en gigantisk målmandsfejl.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix.

På en spændende Champions League-aften tirsdag, lykkedes det Barnsley at vinde med 1-0 over Wycombe i den engelske League One.

Selvom det ikke i sig selv er en kamp, der vil trække de store overskrifter rundt om i fodboldverdenen, så vil kampens sejrsmål formentlig alligevel gå viralt.

Mål og Highlights: Drama! Sent straffespark delte pointene i Paris

For ved stillingen 0-0 i det 91. minut lignede det nemlig en nulløsning mellem de to League One-mandskaber. Altså lige indtil at Maksymilian Stryjek i Wycombe-målet leverede en sensationel målmandskikser.

Situationen skete i forbindelse med, at kampens dommer lavede et dommerkast til Wycombe-målmanden. Her modtog Stryjek bolden, hvor han derefter ventede ivrigt på Sam Cosgrove fra Barnsley ville jagte bolden.

Til Stryjeks store ærgrelse overvurderede målmanden dog situationen og tog sig lidt for god tid. Det betød, at Cosgrove kunne stjæle bolden og sparke den ind i et tomt mål til slutresultatet 1-0.

Du kan se hele den famøse situation nederst i artiklen.

Barnsleys 1-0 sejr betyder, at League One-mandskabet indtager syvendepladsen i den engelske divisionsrække, mens Wycombe ligger nummer 15.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P