Champions League

Isaksen vidste han skulle starte: Vi havde brug for frisk energi

Gustav Isaksen fik allerede i morges at vide, at han ville starte Champions League-kampen mod Celtic - danskerens bare anden start i sin tid i Lazio.

Gustav Isaksen vidste han skulle spille mod Celtic
Foto: Maurizio Brambatti/EPA/Ritzau Scanpix

Han startede kampen godt med et par fine muligheder, men han sluttede endnu bedre af.

Gustav Isaksen stod for begge assists i Lazios 2-0-sejr over skotske Celtic, som begge faldt sent i kampen.

Danskerens bare anden kamp fra start for Rom-klubben kom ovenpå et 2-1-nederlag til bundproppen Salernitana i weekenden.

– Jeg vidste fra morgenen, at jeg skulle spille. Desværre fik [Mattia] Zaccagnia en skade i sidste kamp, og vi havde måske brug for noget frisk energi, og jeg er så glad for at have hjulpet holdet.

– Jeg synes, at vi i anden halvleg viser, hvordan vi kan spille. Vi havde brug for den her sejr, for vi spillede forfærdeligt mod Salernitana, siger Gustav Isaksen ifølge UEFA’s hjemmeside.

Mål og Highlights: Isaksen afgørende i Lazios sejr over O’Riley og Celtic

Selvom danskeren fik en del opmærksomhed ovenpå sine to oplæg, så blev begge oplæg sendt i mål af veteranen Ciro Immobile, og det er ikke en hvilken som helst veteran, Isaksen kan læne sig op ad i Italien.

– Immobile er utrolig, han bliver ved med at score mål og hjælpe os. Jeg er glad for, at jeg kan lære fra ham hver dag. Hans afslutninger er top-top-klasse, lyder det fra danskeren.

Gustav Isaksen har har i alt spillet 340 minutter i 13 kampe for Lazio, siden han i august skiftede til I Biancocelesti fra FC Midtjylland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P