LaLiga

Medie: Ancelotti trækker i land med forlængelsen – bliver i Real Madrid på én betingelse

Carlo Ancelotti har længe været rygtet tæt på at forlænge sin kontrakt med Real Madrid. Det kræver dog, at Real Madrid skrotter sin regel angående spillere over 30 år.

Real Madrid-træneren, Carlo Ancelotti, i LaLiga-kampen mod Valencia.
Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Først skulle han være landstræner for Brasilien, og så skulle han blive i Real Madrid.

Rygterne har i længere tid svirret om Carlo Ancelottis fremtid, og nu har historien taget endnu en drejning.

For selvom den legendariske italiener skulle være klar til at fortsætte i den spanske hovedstad, så kommer det til at kræve nogle indrømmelser fra Real Madrid. Det skriver det spanske medie Sport.

Ancelotti har nemlig krævet af Real-ledelsen, at reglen, om at man kun tilbyder etårige forlængelser til spillere over 30 år, bliver droppet.

Kontrakten med Real Madrid løber sæsonen ud, og derfor er der også hård konkurrence for at sikre Ancelottis underskrift.

Faktisk har det brasilianske fodboldforbund tidligere meldt ud, at træneren overtager. Noget han dog selv har afvist.

Carlo Ancelotti har været træner i Real Madrid ad to omgange. Først fra 2013 til 2015 og igen fra 2021 til nu. Her har han stået i spidsen for holdet ved 253 lejligheder og vundet utallige trofæer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P