Europæisk Fodbold

Finland banker Nordirland i Danmarks pulje

Finland og Nordirland har begge udspillet sin rolle i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe, men finnerne gav alligevel de fremmødte hjemmefans en flot indsats.

Finland vandt over Nordirland i Danmarks EM-gruppe.
Foto: Roni Rekomaa/AFP/Ritzau Scanpix

Kampen havde ingen betydning, men Finland vandt alligevel stort over Nordirland.

Begge hold havde allerede inden kampen udspillet sin rolle i Danmarks EM-kvalifikationspulje, da ingen af dem kunne nå at kvalificere sig.

Det virkede dog ikke til, at nogen havde fortalt det til finnerne. For imens Nordirland kampen igennem ikke virkede synderligt interesseret i at spille fodbold, leverede hjemmeholdet et show for de fremmødte fans i kulden.

Således blev gæsterne slået med hele 4-0, hvor de tre af målene faldt i anden halvleg.

Kort inden pause åbnede Joel Pohjanpalo ballet fra straffesparkspletten, inden Daniel Hakans fordoblede til 2-0 efter 48 minutter.

Efter en time kom den tidligere Brøndby-angriber Teemu Pukki på banen, og han ville også være med i opvisningen. Først scorede han selv til 3-0 med 16 minutter igen, og efter 88 minutter var han i oplæggerens rolle, da han flot Robin Lod, der gjorde det til 4-0.

Selvom Finland ikke kan kvalificere sig direkte til EM i Tyskland, har holdet stadig en mulighed gennem playoff-kampene. Her har Finland en lille chance for at deltage grundet resultaterne i Nations League.

Det kræver dog, at Serbien går direkte videre, imens flere andre resultater også skal flaske sig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P