Dansk Fodbold

Schmeichel om konkurrencen i det danske mål: Stopper når jeg ikke er den bedste

Kasper Schmeichel føler sig stadig i topform, og når han ikke gør, så stopper han.

Kasper Schmeichel stopper når han ikke længere er den bedste.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel havde torsdag aften formentlig sin mindst krævende fodboldkamp i karrieren.

Her vandt Danmark 4-0 over San Marino, der på intet tidspunkt tvang Kasper Schmeichel til at kaste sig ud i en redning.

Efter kampen var Kasper Schmeichel forbi studiet hos TV2, hvor han rundede opgøret af.

Her blev han også forholdt konkurrencesituationen med Frederik Rønnow, som han havde store roser til overs for.

Op til kampen har der nemlig været en hel del spekulationer om, hvem af ham og Union Berlin-keeperen, der skulle være førstevalg på landsholdet.

Kasper Schmeichel mener dog ikke, at tiden er inde til et skifte i det danske mål.

– Den dag, jeg kommer til træning og kan mærke, at jeg ikke længere er den bedste, der stopper jeg, siger han til TV2.

Den 36-årige keeper fik i samme ombæring lagt vægt på landsholdets betydning for ham.

– Jeg kan ikke forestille mig et liv uden landsholdet.

– De dage, hvor det er hårdt til træning, der er det de tanker, jeg har i mit hoved – det danske landshold, siger han.

Skal Schmeichel eller Rønnow stå for Danmark? Nu har Kasper Hjulmand besluttet sig

Med 4-0-sejren kigger Danmark nu frem mod den vigtige landskamp mod EM-kvalifikationgruppens tophold, Finland.

Den kamp fløjtes i gang Helsinki søndag klokken 18.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P