Efter VM-fiasko: 10 danske stjerner på klubjagt Foto: Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/REUTERS

Efter VM-fiasko: 10 danske stjerner på klubjagt

Med VM ude af billedet er der – desværre efter manges mening – bedre tid til, at en række danske landsholdsspillere kan overveje, om sommeren skal byde på en transfer.

AC Lindstrøm ORiley Wind
Foto: Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/REUTERS

Et godt VM kan være en fremragende affyringsrampe til klubkarrieren.

Det forsøger FC Nordsjælland og Caleb Yirenkyi i fællesskab at drage nytte af til sommer, hvor Yirenkyi indtil den nylige fyring af Otto Addo som landstræner lignede en stensikker starter for Ghana.

Men når man som Danmark misser en VM-slutrunde, er der indlysende ikke noget springbræt at vente på til sommer ved en VM-slutrunde.

Til gengæld er der en række danske profiler på og lige omkring landsholdet, der muligvis eller sandsynligvis skal videre i klubkarrieren efter sæsonen eller minimum have bekræftet deres nuværende planer.

Campo ser her nærmere på ti navne, der er i spil.

Christian Nørgaard undskylder ud mod de danske fans.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Christian Nørgaard

Status: Spiller ikke så meget i Arsenal, blev i vinter rygtet til Ajax

Det er egentlig fint at have optrådt i 18 kampe i sæsonen for det hold, der stadig er klar favorit til at vinde det engelske mesterskab.

Men det kan ikke udelukkes, at andre klubber kigger glubsk på den erfarne midtbanespiller, der var en vigtig brik for Brentford. Det kunne få andre Premier League-klubber og for den sags skyld en topklub i Superligaen på banen, eller Ajax, der blev nævnt i vinter som en transfer-partner til sommer.

Arsenal får dog også med garanti et hav af kampe i næste sæson, så Mikel Arteta kan nok sagtens finde en rolle til sin vellidte danske veteran.

Foto: Photo by PATRICIA DE MELO MOREIRA

Morten Hjulmand

Status: Profil, som flere klubber i store ligaer ser nærmere på

Det tordnede i slutningen af vinterens transfervindue, hvor Atlético Madrid blev nævnt som mulig køber og Hjulmand sad over en enkelt Sporting-kamp, da opmærksomheden var størst.

Midtbanespilleren har tydeligt vist et højt niveau i topklubben, der kan oversættes til en Top 5-liga. Så er spørgsmålet, om nogen byder nok til, at Sporting siger ja til et salg.

Rasmus Højlund
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund

Status: Lejemålet fra Manchester United bliver automatisk til et køb, hvis Napoli kvalificerer sig til Champions League

Med stor sandsynlighed spiller Rasmus Højlund for Napoli i næste sæson.

Klubben kommer i Champions League, med mindre man kollapser totalt i de sidste otte runder, og dermed vil der ikke være noget at rafle om.

Når vi har med en italiensk klub at gøre, vil det dog være en smule naivt ikke at se den lille mulighed for, at man handlede Højlund videre. Det er langt mest sandsynligt, at Napoli satser på Højlund, og at et angriber-exit bliver med Romelu Lukaku, men det nytter ikke at være totalt skråsikker, når det kommer til Serie A-klubber.

Rasmus Højlund bliver skiftet ud for Kasper Høgh.
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2026

Kasper Høgh

Status: Er brandvarm efter flotte præstationer for Bodø/Glimt

Bodø/Glimt tager sig dyrt betalt, men mon ikke også en god klub i en større og rigere ligaer er villig til at betale for en angriber, der har vist sig som en yderst effektiv og dygtig afslutter.

Vi taler nok ikke en potentiel Champions League-vinder, men der er mange klubber, der kan betale 100-150 millioner kroner, og som vil have en så skarp afslutter med tilstedeværelse i feltet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jesper Lindstrøm

Status: Skal have kickstartet karrieren nu

Lindstrøm viste i to sæsoner i Frankfurt, at han har evnerne til at spille i en topklub i Europa.

Men tre sæsoner uden ligamål i Napoli, Everton og Wolfsburg tynger, og vi tør godt love, gennembruddet ikke kommer i Napoli fra efteråret efter to års udlejninger til England og Tyskland.

Der skal findes en klub, der kan bruges Lindstrøms fart og store evner som gennembrudsspiller, og hvis det betyder et skridt ud af en Top 5-liga, må det være sådan.

Det vil være en mindre sensation, hvis ikke Lindstrøm står foran en ny transfer til sommer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Oliver Christensen

Status: Skal videre fra Fiorentina

'Gribben' er fyldt 27 år i sidste måned, og han skal naturligvis ikke være backup i Fiorentina, uanset at det en god klub.

Han skal spille fodbold, som han gjorde på leje i Salernitana og Sturm Graz i to halvsæsoner i 2025, og det ville være sundt og godt for karrieren, at det blev via en permanent transfer i stedet for leje.

Får en topklub i Superligaen brug for en stærk målmand, er Christensen ikke et dumt bud – så kan han komme ud igen efter et par år med de langtidsholdbare karrierer, dygtige målmænd har.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Andreas Christensen

Status: Meget på vippen i FC Barcelona

'AC' har kontraktudløb i Barcelona, og selv om meldingerne går på kontraktforlængelse, vil det jo næsten være underligt, hvis danskeren ikke minimum får agenterne til at se nærmere på, hvad der ellers rører sig derude.

Udefra set virker Barcelona ikke som den mest loyale klub overfor sine spillere, og også derfor er det fornuftigt, hvis forsvarsprofilen i det mindste overvejer det, hvis nogen vil gøre ham til omdrejningspunkt på et tophold flere år ud i fremtiden.

Matt O'Riley

Status: Skal sandsynligvis væk fra Brighton

Det har ikke været lige så nemt som håbet for O'Riley de to seneste år.

Et meget voldsomt frispark, der i sportslig sammenhæng tangerede et overfald, sendte midtbanespilleren ud i månedsvis efter kun ni minutter i debuten i Liga Cuppen mod Crawley i august 2024.

Marseille brugte den dansk-engelske midtbanespiller i de fleste kampe sidste efterår men vekslede mellem at starte og skifte ham ind, så han blev sendt tilbage i vinter og har siden næsten ikke spillet for Brighton.

Brighton gør konsekvent det, der er bedst for klubben, så på den måde er danskeren næppe udelukket fra et overraskende comeback som vigtig spiller.

Men, når han ikke spiller nu i foråret, virker et skifte væk overvejende sandsynligt til sommer.

Danmark møder Belarus i Parken i den næstsidste VM-kvalifikationskamp i Parken. Fodboldlandsholdet. Jonas Wind.

Jonas Wind

Status: Stopper med al sandsynlighed ved kontraktudløb 30. juni

Jonas Wind skal videre i karrieren nu.

Wolfsburg ville sikkert ønske, man havde solgt i sommeren 2024, men trods en ærgerlig sæson med en langvarig skade vil der være gode klubber, der ser på 20 Bundesliga-mål fra 2023 til 2025 og giver det et skud med en transferfri, 27-årig angriber.

FCK kunne givetvis godt tænke sig en aftale, hvis Wind er i god fysisk form, men det vil være overraskende, hvis han kommer inden for rækkevidde af en dansk klub nu.

Danske spillere jubler efter 4-0 scoring mod Nordmakedonien.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Victor Nelsson

Status: Lejet til Verona og vender næppe tilbage til Galatasaray

I nogle klubber betyder en udlejning ikke, at døren er lukket for et comeback.

I Galatasaray skal man næppe forvente, at Nelsson kan vende tilbage efter en aftale med AS Roma i foråret 2025 og med Hellas Verona her i 2025/26.

Verona slås i bunden af Serie A og kan næppe beholde danskeren, hvis de rykker i Serie B.

Gå ud fra, at Nelsson fortsætter i en anden klub i en Top 5-liga eller i en topklub i laget af ligaer lige under.

Fiaskoen er kolossal, Danmark!

Mest læste

Notifications

Notifikationer