Viborg-træner har lært af AGF-møde: Dét skal vi gøre bedre Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg-træner har lært af AGF-møde: Dét skal vi gøre bedre

Nickolai Lund lærte noget af seneste møde med AGF.

Nickolai Lund
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mandag får Viborg FF besøg af Superligaens førerhold AGF.

Seneste møde i Aarhus blev til en snitter for 5-2 for Viborg.

Det møde har de grønklædte lært af, fortæller klubbens cheftræner.

- Det er et stærkt og velspillende hold, som kommer med en masse intensitet i kampene. Det er noget, vi skal kunne matche fra start, og det er også en læring fra den seneste kamp mod dem. Der kom de bedst ud til kampen, så det skal vi gøre bedre denne gang, fortæller Nickolai Lund på Viborg FF's hjemmeside.

- Vi har en forhåbning om, at banen er blevet lidt bedre siden sidst, men samtidig forventer vi også, at det nok bliver en kamp med mange dueller og fight, hvor der også kommer noget intensitet, som vi skal matche og få over i vores favør. Det lykkedes vi fint med i første halvleg mod FCM, så vi skal som minimum finde samme niveau frem mandag aften mod AGF, afslutter Lund.

I sin tid som cheftræner har Nickolai Lund stået overfor AGF to gange, hvor begge opgør er endt med en århusiansk sejr.

Kampen mellem Viborg FF og AGF fløjtes i gang mandag klokken 18.

Nickolai Lund
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF kan ende med mange karantæner efter Viborg-kampen.

Halvdelen af AGF-holdet i karantænefare: Har spillere, der er dygtige nok

Mest læste

Notifications

Notifikationer