Medie: PSG tror, Mbappé har lavet foraftale med Real Madrid
Paris Saint-Germain har eftersigende på fornemmelsen, at Kylian Mbappé allerede har lavet en aftale om et skifte til Real Madrid.

Hvad skal der ske med Kylian Mbappé?
Det er næsten ikke til at finde hoved og hale i, hvad der er op og ned i sagen om Kylian Mbappé længere.
Og nu tager Mbappé-sagaen eftersigende endnu en mystisk drejning, som peger i retningen af, at den franske verdensstjerne har planer om at forlade den franske hovedstad.
For ifølge det engelske medie Sky Sports så har PSG en klar idé om, at Kylian Mbappé allerede har indgået en aftale med Real Madrid om et skifte til Los Blancos.
Aftalen skulle angiveligt gå på, at Mbappé kører sit sidste år på sin kontrakt i PSG ud, hvorefter han altså næste sommer kan skifte gratis til Real.
Paris Saint-Germains præsident Nasser Al Khelaifi har tidligere meldt ud, at det er forlæng eller forsvind for den 24-årige verdensstjerne.

Sky Sports skriver tilmed, at Mbappé eftersigende har modtaget et brev fra klubben i mandags om, at klubben vil sælge ham i løbet af sommeren, hvis ikke han har forlænget sin kontrakt ved månedens udgang.
Kylian Mbappé blev hentet til Paris i sommeren 2018 fra Monaco og har nu spillet 260 for den altdominerende franske klub med svimlende 212 mål og 98 oplæg til følge.
Relateret video:













