Premier League

Officielt: Tottenham præsenterer ny cheftræner

Premier League-klubben, Tottenham, har længe været på jagt efter en ny cheftræner. Nu er klubben endelig nået til enighed med en kandidat, og det bliver således australske Ange Postecoglou, der overtager det ledige trænersæde.

Ange Postecoglou er ny manager i Tottenham.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Siden den 26. marts 2023 har Premier League-klubben, Tottenham Hotspur, været på jagt efter en ny cheftræner.

Her blev den nu tidligere Spurs-træner, Antonio Conte, nemlig fyret efter en længere periode uden de nødvendige og forventede resultater.

Da klubben er gået igennem en længere periode uden fast træner, har der også været godt med rygter om, hvem der mon skulle overtage det ledige træner-sæde. Her har navne som Thomas Frank, Mauricio Pochettino og Arne Slot blandt andet været oppe at vende.

Men det er ikke blandt de ovenstående trænere, at den nye Tottenham Hotspur-chef skal findes. London-klubben har nemlig valgt at gå med en helt fjerde kandidat.

Således har Tottenham netop offentliggjort, at man er nået til enighed med Celtic-manager, Ange Postecoglou, som altså tiltræder cheftræner-posten i Tottenham.

Postecoglu bliver den første australier i spidsen for et mandskab i Premier League, hvor han har skrevet under på en fireårig kontrakt.

Medie: Tottenham er varm på PL-komet – kan hentes gratis til sommer

Postecoglou har siden sin ankomst til Celtic i sommeren 2021 nydt stor succes i den skotske storklub.

Her står han noteret for 113 kampe i spidsen for klubben, hvor han har formået at hente et pointsnit på 2,31 point per kamp, hvilket blandt andet har ført til to skotske mesterskaber og to Pokal-triumfer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P