Serie A

Officielt: Profil siger farvel til Juventus med øjeblikkelig virkning

En af Juventus' helt store profiler i denne sæson har netop meldt ud, at han stopper i klubben med øjeblikkelig virkning.

Ángel Di Maria siger farvel til Juventus.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Han skiftede fra Paris Saint-Germain til Juventus i sommeren 2022, og er siden blevet en profil i den italienske storklub.

Alligevel er det nu blevet til et farvel til manden, der var med til at bringe VM-trofæet til Argentina i slutningen af 2022, Ángel Di Maria.

Di Marias kontrakt stod til at løbe ud denne sommer, og selvom der har været meldinger om, at det meget vel kunne blive til en kontraktforlængelse, så er det altså nu i stedet blevet til et øjeblikkeligt farvel.

Det er Ángel Di Maria selv, der har offentliggjort nyheden. Det gør han i et længere opslag på sin Instagram-profil, hvor han også takker for opholdet i Italien.

Det vides dog endnu ikke, hvor den 35-årige argentiner har tænkt sig at fortsætte karrieren. Den normalt troværdige transferjournalist, Fabrizio Romano, melder dog om stor interesse for Di Maria fra den portugisiske storklub, SL Benfica.

Ángel Di Maria fik i alt 40 optrædener for Juventus. Her bidrog han med otte kasser og syv oplæg.

Juventus har endnu ikke selv meldt noget ud om sagen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P