3F Superligaen

CV efter Salech-forlængelse: Vil indgå på lige fod med alle de andre frem mod sæsonstart

Brøndby IF's fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, har planer med den nyligt kontraktforlængede Yousef Salech frem mod den kommende sæson.

CV glæder sig over kontraktforlængelse med Yousef Salech.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby IF kunne tirsdag eftermiddag offentliggøre, at man har forlænget kontrakten med den 21-årige angriber, Yousef Salech.

Således vil Yousef Salech kunne kalde sig Brøndby IF-spiller frem til sommeren 2026.

Yousef Salech var i den netop overståede sæson udlejet til NordicBet Liga-klubben HB Køge med god succes. Men nu er planen, at Salech skal blive en del af Brøndby-truppen frem mod den kommende Superliga-sæson.

Brøndbys hjemmeside forklarer klubbens fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, at man har planer om, at Salech skal indgå i Brøndby-truppen på samme præmis som den resterende del af truppen:

– Salech har haft en rigtig god udlejning i HB Køge, hvor han med 15 mål i 1. division har vist sig rigtig godt frem, og det vil vi gerne belønne, og derfor forlænger vi Salechs aftale frem til sommeren 2026.

– Salech kommer til at indgå i vores pre-season på lige fod med de øvrige spillere, hvor vi ser frem til at se ham i vores træningsmiljø, fortæller Carsten V. Jensen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Yousef Salech er ligeledes godt tilfreds med at have forlænget kontrakten med Brøndby frem til sommeren 2026. Efter et vellykket ophold i HB Køge glæder han sig til at vise sig frem i Brøndby på ny:

– Jeg har haft en utrolig lærerig tid i HB Køge, hvor jeg har fået en masse spilletid og oplevelser. Så jeg føler selv, at det har været en godkendt sæson med både præstationer og en del mål.

– Jeg kommer utrolig motiveret tilbage til Brøndby IF og føler mig klar til at vise mig frem for trænerstaben og forhåbentlig kunne vise, hvor meget jeg har lært og udviklet mig siden sidst.

Yousef Salech formåede at score 13 mål i 24 kampe for HB i den seneste sæson. Han har fortsat sit første mål til gode for Brøndbys førstehold.

Brøndby IF har efterfølgende meldt ud, at man ligeledes har forlænget kontrakten med en af klubbens keepere. Læs mere om dette herunder

Officielt: Brøndby IF forlænger med keeper

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P