Premier League

Liverpool gør klar til scoop – verdensmester tæt på

Alexis Mac Allister kan allerede indenfor de næste par dage kalde sig Liverpool-spiller, lyder det nu.

Ifølge transferspecialisten Fabrizio Romano er Brightons argentiner Alexis Mac Allister blevet enig med Liverpool om en kontrakt til 2028.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Knapt er sæsonen overstået, før Liverpool har første handel i hus.

Merseyside-klubben, der denne sæson sluttede på en skuffende femteplads i Premier League, har ifølge transferjournalist Fabrizio Romano sikret sig Brighton-argentineren Alexis Mac Allister.

På rygteplan har verdensmesteren Mac Allister efterhånden længe været på vej til Liverpool, men nu viser det sig, at Liverpool får ham markant billigere end først antaget.

Transfersummen har på rygteplan lydt på 60 millioner pund, cirka 520 millioner kroner, men så meget får Brighton ikke for den 24-årige argentiner.

Ifølge Romano aktiverer Liverpool nemlig den købsklausul, som Mac Allister – angiveligt – har i sin Brighton-kontrakt. Hvor meget købsklausulen lyder på, melder historien ikke noget om.

Mac Allister menes at skrive under på en kontrakt, der løber til juni 2028, og argentinerens lægetjek skal klares indenfor de næste to døgn.

Mens Mac Allister altså ligner en kommende Liverpool-spiller, så er det efterhånden også en offenlig kendt hemmelighed, at Liverpool-veteranen James Milner tager turen den modsatte vej og inden længe kan kalde sig Brighton-spiller.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P