3F Superligaen

Bekræftet: Brøndby får ny hovedsponsor – intet logo på maven og løftet fanoplevelse

Superliga-klubben Brøndby IF har fredag formiddag præsenteret klubbens nye hovedsponsor gældende for de næste tre år.

Brøndbys logo

Danske Spil er ny hovedsponsor i Brøndby IF.

Det står klart, da vestegnsklubben fredag formiddag har meldt ud, at man har valgt at fortsætte og opgradere et årelangt samarbejde med Danske Spil.

Men selvom hovedsponsoren vanen tro har sit logo placeret midt på klubbens spillertrøjer, så bliver det ikke tilfældet i denne omgang.

Danske Spil har nemlig valgt, at Oddset ikke skal optræde på den attraktive reklameplads. Det fortæller administrerende direktør i Danske Licens Spil, Karsten Fogh Holanng.

– Vi har valgt ikke at have Oddsets logo på Brøndby IF’s spillertrøjer og holder i stedet pladsen tom i aftaleperioden. Det er utraditionelt, men vi laver med den tomme plads på trøjen en tydelig markering af, at pengespil skal udbydes, markedsføres og spilles med omtanke.

– Generelt vil vi bruge reklamemulighederne i sponsoratet, men den tomme front er en af mange ting, vi gør for at sikre en ansvarlig balance i markedsføringen som en del af vores indsats for sunde spillevaner, fortæller Fogh Holanng, som samtidig påpeger, at man i fremtiden vil forsøge at bruge udvalgte kamptrøjer til for eksempel at hylde det stærke fællesskab i klubben eller til budskaber om ansvarligt spil.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Hos Brøndby IF er man også glad for aftalen. Det fortæller klubbens administrerende direktør, Ole Palmå, på klubbens hjemmeside. Her fortæller han, at den nye aftale efter planen skal være med til at sikre en endnu bedre oplevelse for Brøndby IF’s mange fans.

– Vi ser frem til at bygge videre på mange års partnerskab, når Danske Spil og Oddset udvider sit engagement og bliver hovedpartner de næste tre sæsoner.

– Oddset er kendt for mange kreative aktiviteter og vil også fremover være med til at løfte fanoplevelsen. Danske Spil og Oddset har i de forgangne år blandt andet bidraget med konkurrencer, film om spillere og fans, indsamling til kræftramte børn i forbindelse med #FodboldtrøjeFredag og støtte til forsøget på at slå tilskuerrekorden i Kvindeligaen – det skete på Brøndbys hjemmebane 22. april i år.

Samarbejdet mellem Brøndby IF og Danske Spil træder i kraft fra den kommende sæson og løber tre år frem i tiden.

Medie: Brøndby kan miste angriber til ny Superliga-klub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P