3F Superligaen

FCK’er melder klart ud: Vil blive i klubben

F.C. København-profilen melder nu klart ud, at hvis det står til ham, så er han også FCK-spiller efter sommerens transfervindue.

Jordan Larsson vil blive i FCK
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For et par måneder siden var der måske ikke så meget, der indikerede, at han skulle fortsætte i F.C. København.

Men inden for den sidste måneds tid, er F.C. Københavns angriber, Jordan Larsson, for alvor blomstret op og har været en afgørende faktor for FCK i jagten på Danmarksmesterskabet.

Så måske F.C. København skal overveje, at gøre Larssons nuværende lejekontrakt permanent… Discovery har spurgt lejesvenden fra Schalke 04 ind til netop dette. Og Jordan Larsson selv er ikke i tvivl.

Over for Discovery bekræfter den 25-årige angriver således, at han har et ønske om at skifte til F.C. København på permanent basis.

– Jeg tror, alle ved, at jeg gerne vil blive her. Jeg trives godt i den her klub og by. Min familie trives også, indleder Jordan Larsson.

– Så hvis jeg skal vælge, så bliver jeg her, men sådan fungerer det ikke i fodbold. Der er mange andre, der skal træffe beslutninger, og det er op til dem, siger han til Discovery.

I Jordan Larssons første otte Superliga-optrædener for FCK blev det blot til en enkelt scoring fra svenskerens fod.

Men i de seneste to opgør mod Brøndby IF og AGF har svenskeren scoret en enkelt kasse i begge kampe. Det samme gjorde sig gældende i FCK’s to semifinaleopgør i Pokalen mod FC Nordsjælland.

Medie: Så meget vil Jordan Larsson koste FCK

Jordan Larsson står i alt noteret for 14 kampe i F.C. København-trøjen, hvor han samlet set har bidraget med fem scoringer.

Efter planen skal han for nuværende tilbage til Schalke 04, når sæsonen slutter, hvis altså ikke FCK, Schalke og Larsson i fællesskab finder frem til en løsning.

I Schalke har Jordan Larsson i skrivende stund kontrakt frem til sommeren 2025.

Læs mere om, hvor meget Jordan Larsson forventes at koste F.C. København, hvis klubben vil hente svenskeren permanent i den relaterede artikel ovenfor.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P