Premier League

Hvornår starter Premier League 2023/24? – Få det fulde overblik her

Premier League-sæson 2022/23 er ved at nå sin ende, men hvornår starter den nye sæson egentligt? Få overblikket her.

Manchester City vinder Premier League
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvornår starter Premier League 2023/24 egentlig?

Netop det spørgsmål er der nok mange fodbold-interesserede, der stiller sig med henblik på den snarlige sommerpause fra fodbolden, der efterhånden venter lige rundt om hjørnet.

De sidste kampe i Premier League i sæsonen 2022/23 løber allerede af stablen søndag den 28. maj klokken 17:30. Her bliver det endeligt slået fast, hvem der rykker ned, og hvem der kan se frem til endnu en sæson i det fine selskab i Englands bedste fodboldrække.

Hvornår starter Premier League 2023/24? – Få svaret herunder

Hvornår starter Premier League 2023/24?

Men før der igen skal spilles Premier League, venter en forholdsvis lang sommerpause – mere præcist går der 76 dage fra slutfløjt i sæsonen 2022/23 til startfløjt i sæsonen 2023/24.

Således fremgår det på Premier Leagues egen hjemmeside, at Premier League-sæsonen anno 2023/24 starter op fredag den 11. august 2023.

Desuden lægger det også allerede nu fast, hvornår den kommende Premier League-sæson når sin ende. Således fremgår det, at kampagnens sidste spillerunde afvikles søndag den 19. maj 2024, hvor alle kampe, som vanligt, løber af stablen samtidigt.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Det er første gang, at Premier League-sæsonen er tilbage i sit vante format efter tre år, hvor først Coronapandemien og dernæst den atypiske vinterudgave af VM-slutrunden i Qatar skabte ændringer i turneringsplanen.

Der vil således i den kommende Premier League-sæson være en mindre pause i løbet af januar – fra den 13.-20. januar – hvor der ikke bliver spillet fodbold.

Samtidig vil der, som følge af nogle tilsagn givet til Premier League-klubberne i denne sæson grundet et presset kampprogram, ikke finde to runder sted inden for 48 timer ad hinanden mellem jul og nytår.

I alt vil den kommende Premier League-sæson forløbet over 34 weekendrunder, tre midtugerunder og en enkelt helligdagsrunde.

Opdateret: Premier Leagues kampprogram er blevet offentliggjort torsdag den 15. juni. Få overblikket ved at følge artiklen nedenfor

Kampprogrammet er her: Sådan ser første runde af Premier League 2023/24 ud

Er du også Superliga-interesseret? – Så kan du herunder få indsigt i, hvornår den bedste danske række starter op i sæsonen 2023/24

Hvornår starter Superligaen 2023/24? – Få det fulde overblik her

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P