LaLiga

Vinícius viser videoer i tweet: Ikke kun én fan – mange byer i Spanien

Den brasilianske fodboldstjerne Vinícius Júnior har i endnu et tweet vist flere eksempler frem, hvor han bliver udsat for racisme til kampe i Spanien.

Vinícius Júnior skriver i et tweet, at racisme er et generelt problem i Spanien og viser mange eksempler på det
Foto: Ritzau Scanpix / JORDAN / AFP

Søndag aften fik Vinícius Júnior nok.

Endnu engang var Real Madrids brasilianske verdensstjerne blevet udsat for racistiske tilråb i kampen mod Valencia, og endnu engang oplevede han, at der ikke blev gjort noget ved problemet.

Ovenpå mandag, hvor angriberen offenligt har diskuteret med LaLigas præsident, Javier Tebas, på Twitter, viser Vinícius Júnior nu en række eksempler frem, hvor han udsættes for racisistiske tilråb.

Det er i et tweet på sin egen profil, at Vinícius Júnior blandt andet skriver:

– Hver spillerunde på udebane er en ubehagelig oplevelse. Og der var mange i denne sæson. Dødstrusler, hængt dukke og mange kriminelle tilråb… alt sammen registreret. Men talen falder altid på “isolerede tilfælde”, “en fan”… Nej, det er ikke enkeltstående tilfælde. Det er kontinuerlige episoder spredt over flere byer i Spanien (og endda i et tv-program). Beviserne er der i videoen, skriver Vinícius Júnior, der også i tweetet har indsat en video med de eksempler, han skriver om.

– Nu spørger jeg: Hvor mange af disse racister havde navne og billeder afsløret på hjemmesider? Jeg svarer for at gøre det nemmere: Nul, skriver Vinícius Júnior, der savner handlinger og straffe:

Følg Campo på Facebook

– Hvad mangler der for at straffe disse mennesker? Og straffe klubberne sportsligt? Hvorfor ophæver sponsorer ikke med La Liga? Gider tv at udsende disse brutaliteter hver weekend? Problemet er meget alvorligt, og kommunikationen fungerer ikke længere, skriver han.

Mandag talte campo.dk med Brasiliens-kender og forfatter, Peter Banke, der beskriver, at racisme for alvor er blevet et stort tema i brasiliansk fodbold. Læs mere her:

Forfatter forklarer Vinícius’ reaktion: Racisme er det vigtigste emne i brasiliansk fodbold

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P