3F Superligaen

Bidstrup om ‘crazy kamp’: Viser mentalitet i anden halvleg

FC Nordsjællands Mads Bidstrup er glad for holdets mentalitet, men ked af resultatet mod F.C. København i pokalsemifinalen.

FC Københavns Mohamed Daramy og FC Nordsjællands Mads Bidstrup under 2. semifinalekamp i DBU Pokalen mellem FC København og FC Nordsjælland i Parken i København, torsdag den 4. maj 2023.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

En hæsblæsende kamp mellem F.C. København og FC Nordsjælland endte med et nederlag til Farum-holdet på 5-3 i Parken.

Farum-klubben var på et tidspunkt i anden halvleg bagud med hele 4-1, men fik mirakuløst kæmpet sig tilbage i kampen ved at score to gange.

Det havde været nok til forlænget spilletid efter den omvendte kamp endte med en 3-2-sejr til Tigerne. Desværre holdt resultatet ikke, efter Mads Bidstrup til sidst i kampen begik straffespark.

På trods af et pokal-exit i Parken og en uheldig hovedrolle, kunne Bidstrup dog godt finde positiver i præstationen – selvom nederlaget gør ondt:

– Vi ville gerne gøre det til en åben kamp. Det blev det så også til at starte med, men måske lidt for åben nede i vores ende. Vi lukker tre mål ind lidt for hurtigt, og det er en rodet første halvleg.

– Men jeg synes, vi viser mentalitet i anden halvleg og kommer tilbage, og så er jeg selvfølgelig ked af, at jeg kommer til at lave et straffespark til sidst, siger Mads Bidstrup umiddelbart efter kampen til Viaplay.

Hvordan har du det med, at I ikke skal spille pokalfinale om 14 dage?

– Forfærdeligt. Som jeg sagde før kampen, så er det en kæmpe tradition her i Danmark, og det er noget, vi alle sammen gerne vil være en del af. Det er jeg virkelig ked af.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Foruden at begå straffe brændte FC Nordsjælland-profilen i kampens begyndelse også en kæmpe chance, der kunne have givet holdet en tidlig føring:

– Den bliver svær at sove på i nat. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, og det er ikke lige min position normalt, men jeg er virkelig ked af, at jeg ikke får puttet den ind, siger Bidstrup.

Mål og Highlights: Vanvidskamp! Se FCK booke finalepladsen efter ottemåls-gyser mod Nordsjælland

Pokalfinalen kommer til at stå mellem F.C. Købehavn og AaB. Læs mere om, hvornår og hvor den spilles her.

Se hele interviewet med Mads Bidstrup øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P