Hvor lang karantæne får man for et rødt kort? – Forskellige retningslinjer hos DBU’s lokalunioner
Mens karantæner og karantænepoint er ensrettet i de fem bedste rækker i dansk herrefodbold, så er det DBU’s lokalunioner, der tildeler og administrerer karantæner i de lavere rækker, og her er der markante forskelle på, hvor lang en karantæne forskellige forseelser giver.
Der venter en karantæne, når man som seriespiller får et rødt kort, men hvor lang karantæne får man?
Det afhænger både af, hvilken forseelse, man har gjort sig skyldig i, men det afhænger i lige så høj grad af, hvilken af DBU’s lokalunioner man har spillet i.
De danske fodboldturneringer bliver fra Superligaen og ned til Danmarksserien administreret af DBU og Fodboldens Disciplinærinstans. Her giver både gule og røde kort et fastbestemt antal karantænepoint alt efter hvor alvorlig forseelsen, der udløser kort, vurderes at være. Det kan du læse meget mere om her:
I fodboldrækkerne under Danmarksserien, altså det man kan kalde ‘seriefodbold’, administreres og tildeles karantæner af DBU’s seks lokalunioner, DBU Jylland, DBU Fyn, DBU Sjælland, DBU København, DBU Lolland-Falster og DBU Bornholm, på baggrund af dommernes indberetninger.
Der er dog langt fra ensrettede strafudmåling blandt de seks lokalunioner.
Både DBU Bornholm og DBU Lolland-Falster svarer per mail til campo.dk, at de ikke har vejledende bestemmelser for, hvordan karantæner udmåles.
Hos de fire øvrige lokalunioner eksisterer der vejledende bestemmelser, og mens de for DBU Fyns vedkommende ikke er tilgængelige online, så kan man online finde:
DBU Jyllands ‘Vejledende strafudmålinger‘
DBU Sjællands ‘Hvad koster et rødt kort’
DBU Københavns ‘Retningslinjer vedrørende udvisninger’
For alle fire lokalunioner gælder det, at retningslinjerne er netop det – en retningslinje. Der er altså ingen garanti for, at en karantæne automatisk følger retningslinjerne, og der kan eksempelvis være både formildende og forværrende omstændigheder, der har indflydelse på en karantænes udmåling.
Hvor lang karantæne får man?
Lokalunionerne på Fyn, Sjælland, Jylland og København er enige om, at to gule kort og deraf rødt kort som udgangspunkt blot skal give én spilledags karantæne.
Flere af lokalunionerne har specifikke karantænevejledinger, der er unikke for lige netop den union. Som eksempel koster det som minimum tre spilledages karantæne at ‘vise sin bare’, hvis man spiller i DBU Sjælland.
Selvom der på langt de fleste områder er nogenlunde enighed blandt lokalunionerne om, hvor lang karantæne forskellige forseelser til direkte rødt kort skal koste, så er der også punkter, hvor der mildest talt ikke er tale om strømlinede retningslinjer.
Hvis man eksempelvis har tænkt sig at slå, sparke eller spytte på en modstander, så er straffen som udgangspunkt markant lavere hos DBU Jylland, end den er hos DBU Sjælland, mens DBU Fyn lægger sig imellem.
Slår eller sparker man en modstander på Sjælland, så venter der formentlig seks spilledages karantæne, mens man i Jylland kan slippe med to spilledage. Hos DBU Fyn giver sådan en forseelse som udgangspunkt tre spilledages karantæne, mens den hos DBU København formentlig falder ind under ‘Voldsom adfærd i øvrigt’, der som udgangspunkt giver to spilledages karantæne.
Spytter man på eller efter en modstander, så får man hos DBU Sjælland en karantæne på fire dage, mens det i Jylland giver to dage og på Fyn tre dage. At spytte mod en modstander er ikke direkte nævnt i DBU Københavns vejledning, men det er til gengæld forseelsen rettet mod kampens dommer, og en spytklat rettet mod dommeren koster som udgangspunkt seks spilledages karantæne i København.
Hvis man blot forsøger at slå, sparke eller spytte på en modstander, så får man på Sjælland og Fyn to spilledages karantæne, mens straffen kun er halv så streng i Jylland.
Karantænesager kan for alle fire lokalunioners vedkommende adskille sig for ovenstående retningslinjer, såfremt der er tale om en forseelse, der kræver individuel sagsbehandling af lokalunionens disciplinære instanser.
