LaLiga

Ancelotti om Brasilien-rygter: Har aldrig talt med dem!

Carlo Ancelotti blev på mandagens pressemøde i Real Madrid spurgt indtil rygterne om en ansættelse som brasiliansk landstræner. Og det svarede han meget klart på.

Carlo Ancelotti og trofæer går hånd i hånd. Men han skal ikke være brasiliansk landstræner. Han har slet ikke talt med forbundet.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS/Isabel Infantes

Han er en eftertragtet herre, og Carlo Ancelotti og trofæer indgår som regel i samme sætning.

Den italienske fodboldmanager henter løbende trofæer hjem til de klubber, han står i spidsen for, og det har nu fået det medaljehungrende brasilianske fodboldforbund til at gå efter Real Madrids manager.

Men det skal de nu ikke regne alt for meget med. Slet ikke efter mandagens pressemøde i Real Madrid, hvor Ancelotti forberedte pressen til opgøret mod Real Sociedad på udebane.

Her blev italieneren forholdt en deadline den 25. maj, som det brasilianske fodboldforbund angiveligt har sat for at modtage et svar.

Det er dog ikke noget, der stresser den 63-årige manager.

Officielt: AGF forlænger med Jesper Hansen

– Jeg har allerede sagt, at jeg ikke taler om min fremtid. 

– Men se, nu jeg svarer dig. Deadline er noget sludder. Der er ingen deadline for mig, for jeg har aldrig talt med nogen. Men jeg taler ikke om min fremtid, lød det fra Carlo Ancelotti ifølge as.com.

Brasiliens interesse i Carlo Ancelotti er til at forstå. Den karismatiske fodboldmanager fra Reggiolo har i sin karriere stået bag følgende trofæer som træner.

Carlo Ancelotti trofæer som manager:

Champions League:

  • Real Madrid, 21/22
  • Real Madrid, 13/14
  • AC Milan, 06/07
  • AC Milan, 02/03

FIFA VM for klubhold:

  • Real Madrid, 22/23
  • Real Madrid, 14/15
  • AC Milan, 07/08

Engelsk mester, Premier League:

  • Chelsea F.C., 09/10

Tysk mester, Bundesligaen:

  • FC Bayern München, 16/17

Fransk mester, Ligue 1:

  • Paris Saint-Germain, 12/13

Italiensk mester, Serie A:

  • AC Milan, 03/04

Copa del Rey vinder, Spanien:

  • Real Madrid, 21/22

FA Cup-vinder, England:

  • Chelsea FC, 09/10

Coppa Italia, Italien:

  • AC Milan, 02/03

UEFA Super Cup vinder:

  • Real Madrid, 22/23
  • Real Madrid, 14/15
  • AC Milan, 07/08
  • AC Milan, 03/04

Tysk Super Cup vinder:

  • FC Bayern München, 17/18
  • FC Bayern München, 16/17

Spansk Super Cup vinder:

  • Real Madrid, 21/22

Italiensk Super Cup vinder:

  • AC Milan, 04/05

Engelsk Super Cup vinder:

  • Chelsea FC, 09/10

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P