3F Superligaen

FCN-træner om kæmpeafbrænder mod AGF: Han afslutter ikke med topkvalitet

FC Nordsjællands træner, Johannes Thorup, synes, at Lasso Coulibaly mangler kvalitet i sine afslutninger. Senest brændte angriberen en stor chance mod AGF.

FC Nordsjællands træner, Johannes Thorup, synes, at Lasso Coulibaly manglede kvalitet i sine afslutninger i Superliga-kampen mod AGF.
Claus Bech/Ritzau Scanpix

AGF vandt 1-0 over FC Nordsjælland, men resultatet kunne meget vel have været anderledes, hvis Farum-offensiven havde omsat sine chancer.

Blandt andet havde FCN’s unge angriber Lasso Coulibaly en kæmpechance i det lille felt efter fem minutters spil, som han sparkede lige i favnen på Jesper Hansen.

Selvom den brændte chance ærgrer Nordsjælland-træneren, Johannes Thorup, så erkender han samtidig, at den unge angriber skal arbejde med sine afslutninger:

– Havde han kunne afslutte til topkvalitet, så havde han nok heller ikke spillet i den danske Superliga, så det er jo for os at kunne udvikle noget potentiale i ham, som vi synes, der er, siger Thorup til Discovery+ ifølge bold.dk

– Onsdag aften (pokalsemifinale mod FCK, red.) gør han et indhop, som, jeg synes, er helt fantastisk på en venstre kant, der er med til at vende billedet fra, at vi er bagud til, at vi kommer tilbage og vinder.

– I dag viser der så i nogle situationer, hvor han ikke gør det der afgørende, og jeg ved ikke, om han slider med det, men det er hans udviklingsområde, han skal blive bedre til. Det må vi hjælpe ham med.

Følg Campo på Facebook

Coulibaly og resten af FC Nordsjælland-holdet får mulighed for at rode bod på de brændte chancer, når de spiller returopgør i Pokalen mod F.C. København.

Se afbrænderen og resten af højdepunkterne fra kampen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P