OB afviser superligaprofils VM-deltagelse
OB har mulighed for at nægte sin gambianske guldfugl, Yankuba Minteh, at deltage i det forestående U20-VM, og den mulighed har fynboerne tænkt sig at udnytte.
Der er ganske mange aspekter at tage hensyn til, når beslutningen skal træffes.
Det må man formode, at de har gjort hos OB, der ikke giver offensivprofilen Yankuba Minteh lov til at rejse med det gambianske landshold til U20-VM i Argentina i maj.
– Min holdning i dag er, at OB er et bedre fodboldhold med Yankuba end uden. Med det etableret vil jeg informere Gambias fodboldforbund om, at han ikke er berettiget til dem denne gang, skriver OB’s fodbolddirektør, Björn Wesström til B.T. i en sms.
Yankuba Minteh har på det seneste tiltrukket sig opmærksomhed fra flere storklubber, det har Björn Wesström allerede bekræftet.
OB-boss om megasalg af Minteh: Ikke utænkeligtÉn af de storklubber er ifølge rygterne Premier League-klubben Newcastle, som menes at ville betale et sted imellem 40 og 70 millioner kroner for den unge gambianer.
Medie: OB-juvel på vej til Premier League-storklubEt salg af en afrikansk spiller til Premier League er efter Brexit blev vanskeliggjort ganske markant, og her kan officielle landskampe være med til at forkorte processen.
Ikke desto mindre vælger OB at holde Minteh hjemme fra VM i Argentina, så han i stedet kan spille superligasæsonen færdig – en sæson der som minimum løber til 3. juni og potentielt længere for OB, hvis de snupper syvendepladsen og den dermedfølgende playoffkamp.
OB har mulighed for at nægte at Yankuba Minteh deltagelse, da U20-VM ikke ligger på de af FIFA fastlagte internationale spilledatoer.