LaLiga

15-årig kan blive den yngste i Barcas historie: Hvem er Lamine Yamal?

FC Barcelona har for vane at udvikle nogle af verdens absolut største talenter på klubbens akademi, La Masia. Den seneste perle i rækken hedder Lamine Yamal - men hvem er Lamine Yamal egentlig?

Hvem er Lamine Yamal? Bliv klogere på det 15-årige supertalent i FC Barcelona.
Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvem er Lamine Yamal?

Er man ikke allerede bekendt med navnet, så bliver man det formentligt meget snart.

Lamine Yamal er nemlig navnet på det blot 15-årige stortalent, som lige nu løber rundt i FC Barcelona.

Den unge Barca-spiller har fortsat sin debut for FC Barcelonas førstehold til gode, men har alligevel formået at sætte en ny rekord i den catalanske storklub.

Således blev Lamine Yamal den yngste Barca-spiller nogensinde til at blive udtaget til en officiel kamp for førsteholdstruppen.

Det skete, da Xavi havde fundet plads til Lamine Yamal i Barcas kamptrup mod Atletico Madrid den 23. april.

Her endte Lamine Yamal dog med at overvære hele opgøret fra bænken, hvorfra han kunne se sine ældre og mere erfarne holdkammerater hente en snæver 1-0-sejr hjemme på Spotify Camp Nou.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I forbindelse med udtagelsen af Lamine Yamal til LaLiga-kampen mod Atletico Madrid udtalte Xavi følgende om det 15-årige Barca-talent:

– Tro mig, Lamine Yamal har ekstraordinærere evner. Han kan være begyndelsen på en ny æra i klubben.

– Vi er ikke bange for at tage ham med, for Lamine kan hjælpe os, selvom han kun er 15 år gammel. Han har en masse personlighed og talent, lød det fra cheftræneren ifølge Goal.com.

Følg Campo på Facebook

Det er ikke kun i FC Barcelona at man har stor tiltro til Lamine Yamal. Sine 15 år til trods står han således allerede noteret for en kamp for det spanske U19-landshold.

Selvom Spanien er den eneste nation, som Lamine Yamal indtil videre har repræsenteret på diverse U-landshold, så er det ikke ensbetydende med, at han også kommer til det, når han en dag skal vælge A-landshold.

Det unge stortalents far er nemlig fra Marokko, mens hans mor er fra Ækvatorialguinea. Det er dog svært at forestille sig, hvorfor han skulle fravælge det spanske A-landshold, hvis han i fremtiden er god nok til at spille der.

Lamine Yamal har været en del af FC Barcelonas ungdomssystem siden har var syv år gammel.

Ifølge mediet TheNationalNews har Xavi beskrevet Lamine Yamal som en frygtløs spiller, der er klar til at spille førsteholdsfodbold. Det skulle komme til udtryk når han afslutter fra distancen og søger én-mod-én-dueller – han er ikke bange for at fejle.

Goal.com beskriver Lamine Yamal som en alsidig offensivspiller, som fra højre side trækker ind i banen for at kunne benytte sig af sit venstreben mod mål.

Xavi bekræfter: Andreas Christensen kan spille igen – næsten

FC Barcelona har tirsdag den 25. april offentliggjort truppen til onsdagens LaLiga-kamp mod Rayo Vallecano.

Her er Lamine Yamal endnu en gang at finde blandt Xavis udvalgte.

Kommer han på banen onsdag aften vil han blive den yngste spiller i Barcelonas historie, da han først fylder 16 år den 13. juli 2023.

Den nuværende rekord som yngste Barca-debutant nogensinde indehaves af Armand Martínez Sagi, som i 1922 fik debut i en alder af 15 år, 11 måneder og 5 dage.

Opdateret:

Lamine Yamal fik ikke sin debut mod Rayo Vallecano, men er endnu en gang blevet udtaget til kampen lørdag den 29. april hjemme mod Real betis.

Nedenfor kan du se et klip af Lamine Yamal som U13-spiller

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P