![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2023/04/20230423-190117-l-1920x1487we.jpg)
Brøndby-profil: Vi bliver blæst ud på hjemmebane
Brøndbys Kevin Mensah var langt fra tilfreds med præstationen i nederlaget til Randers.
![Brøndbys Kevin Mensah var langt fra tilfreds med indsatsen i 4-0-nederlaget til Randers i Superligaen.](https://campo.dk/wp-content/uploads/2023/04/20230423-190117-l-1920x1487we-1024x794.jpg)
Brøndby blev søndag eftermiddag ydmyget, da Randers slog dem med hele 4-0 på Brøndby Stadion.
Hele kampen igennem var der klasseforskel på de to mandsskaber, hvor Randers var overlegne.
Efter præstationen i egen hule var Brøndbys Kevin Mensah hudløst ærlig, og det var en tydeligt slagen spiller, der stillede op til interview:
– Vi bliver blæst ud på hjemmebane, og det gør ondt. Jeg synes, at vi bliver stressede i forhold til det første mål, og vi laver dumme fejl, siger Kevin Mensah til Viaplay efter kampen.
– Vi får ikke troen på, at vi skal fortsætte med det vi gør, fordi det ved vi, at vi kan. Der savner vi mandsmod inde på banen.
– Det bliver en ond spiral, hvor vi gerne vil gøre, som vi har aftalt, men den sidste skarphed mangler.
Se hele interviewet med Kevin Mensah øverst i artiklen.