Premier League

Den er helt gal i Chelsea – tangerer 20 år gammel ‘rekord’

Chelsea tabte tirsdag aften med 0-2 hjemme mod Real Madrid, og er dermed ude af Champions League. Som kronen på værket, befinder man sig samtidig i sin værste stime i 20 år.

Chelsea i krise.
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er ikke mere at komme efter for Chelsea i denne sæson.

Nye ejere og rekordstore summer brugt på transfermarkedet har ført absolut ingen steder hen.

Tirsdag aften blev det så til det forventede Champions League-exit, da manglende kynisme blev omsat til endnu et 2-0-nederlag mod Real Madrid.

Dermed er Chelsea ude at samtlige turneringer, og har nu kun Premier League at forholde sig til. Her ligger man nummer 11 med syv kampe tilbage.

I kølvandet på London-klubbens Champions League-exit, har den britiske sportsanalysevirksomhed Opta gravet et par nye og sørgelige ‘rekorder’ frem om Chelsea.

Det viser sig nemlig, at det er første gang siden november 1993, at Chelsea har tabt fire kampe i streg på kryds og tværs af de forskellige turneringer. Det er samtlige af de kampe, som Frank Lampard har stået i spidsen for, siden han blev hentet ind for resten af sæsonen.

Samtidig oplyses det også, at det første gang siden sæsonen 1980/81, at Chelsea har haft en sæson, hvor man ikke har scoret i hele 18 af sine kampe.

Mål og Highlights: Chelsea brændte igen og igen – Real Madrid i semifinalen efter ny sejr

Ledelsen i Chelsea kan nu begynde at arbejdet med at besvare et utal af spørgsmål.

Hvem skal være cheftræner fra næste sæson? Hvilke spillere skal forlade klubben? Skal der hentes en angriber? – og mange flere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P