Europæisk Fodbold

Schmeichel kunne ikke holde Messi fra fadet: PSG afværger krise med tiltrængt sejr

Lionel Messi og Sergio Ramos fik begge scoret mod Kasper Schmeichel, da PSG sejrede med 2-0 over Nice i Ligue 1 lørdag aften.

Nice-PSG, Kasper Schmeichel, Lionel Messi.

PSG gæstede lørdag aften det sydfranske.

Her ventede Kasper Schmeichel og resten af Nice, som formentlig havde lidt ekstra tro på muligheden for point mod gæsterne denne lørdag.

Således kom PSG nærmest uhørt til opgøret med to nederlag på stribe i bagagen, og et tredje nederlag i streg havde utvivlsomt skabt stor ravage i den franske hovedstadsklub.

Det stjernespækkede PSG-mandskab fik dog afværget krisen, da måltavlen efter 90 minutter viste 2-0 til gæsterne.

Kampens første mål blev scoret af Lionel Messi i det 26. minut, og den argentinske verdensmester kunne i samme ombæring notere sig for PSG’s mål nummer 100 i indeværende sæson.

I det 76. minut måtte Kasper Schmeichel endnu en gang se bolden passere ham i Nice-målet, da Messi denne gang stod for assisten til Sergio Ramos’ mål.

Tidligere PSG-profil: Messi repræsenterer alt, jeg elsker ved fodbold – men jeg er skuffet

Med sejren er PSG altså tilbage på rette spor i jagten på det franske mesterskab, mens Nice fortsat kæmper for at holde sig til i jagten på de europæiske placeringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P