3F Superligaen

Officielt: Gammelby er færdig i Brøndby

Jens Martin Gammelby skifter med øjeblikkelig virkning Brøndby ud med norske HamKam.

Jens Martin Gammelby skifter Brøndby ud med norske HamKam.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter knap fem år på kontrakt i Brøndby, går turen nu videre for Jens Martin Gammelby.

Den 28-årige højreback skifter til norske HamKam, som har danske Jakob Michelsen som træner.

– Jeg ser frem til at vise mig frem i norsk fodbold, og efter flere gode samtaler med Jakob [Michelsen] ønsker jeg at prøve mig af i HamKam, lyder det fra Gammelby.

HamKam klarede lige akkurat frisag i sidste sæsons Eliteserien, hvor de med en 13. plads både undgik direkte nedrykning og nedrykningsplayoff.

Jens Martin Gammelby blev hentet til Brøndby fra Silkeborg i sommeren 2018, og efter i alt 67 kampe og to lejeophold i henholdsvis Lyngby og polske Miedz Legnica går turen nu videre fra den københavnske vestegn.

Transferproblem for Gammelby: Regler spænder ben for dansk skifte!

– Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle, jeg har mødt på min vej i Brøndby. Mine år i Brøndby IF har for mit vedkommende budt på sejre og nederlag, både som hold og personligt.

– Det er ikke altid nemt, når vejen ikke er snorlige, men jeg er stolt over at have repræsenteret Brøndby IF og de mange gode oplevelser, jeg har haft.  Jeg vil også gerne takke for den opbakning, jeg har mødt fra Brøndby-fans igennem mine mange sæsoner i klubben. Det har jeg aldrig taget for givet. Tak, lyder det fra Gammelby på Brøndbys hjemmeside.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I transfervinduets sidste dage blev der meldt om interesse for Gammelby fra flere sider, men da han allerede havde repræsenteret Brøndby og polske Miedz Legnica i denne sæson, var en transfer til en anden dansk klub i første omgang udelukket.

Den del er Gammelby kommet omkring med sit skifte til norsk fodbold, for den norske liga følger i modsætning til den danske og polske liga kalenderåret i stedet for skoleåret, hvilket giver ham lov til at repræsentere en ny klub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P