Premier League

Boehly smækkede røret på: Chelsea kunne ikke nå til enighed om Serie A-profil

Chelsea nåede ikke til enighed med Fiorentina om prisen på midtbaneprofil.

Sofyan Amrabat i kamp om bolden med Kylian Mbappe.
Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Chelsea har unægteligt haft et vildt transfervindue.

London-klubben har alene i januar hentet otte spillere, hvor kronen på værket var på transfervinduets sidste dag, hvor klubben hentede Enzo Fernandez.

Men ifølge The New York Times kunne Chelseas transfervindue have været endnu vildere, hvis ikke forhandlingerne om Fiorentina-profilen Sofyan Amrabat havde gået i hårdknude.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Her skulle Chelsea ejeren, Todd Boehly, angiveligt have luftet sin frustration over Fiorentinas prissætning af marrokaneren.

Til dette skulle italienerne have spurgt Boehly om, hvordan han ville reagere, hvis et hold på transfervinduets sidste dag prøvede at købe en af Chelseas profiler på rabat.

Herefter skulle amerikaneren have smækket røret på og forhandlingerne blev afbrudt.

Medie: Chelsea-stjerne glippede PSG-skifte i sidste øjeblik – et vaskeægte cirkus

Amrabat var dog ikke den eneste marrokaner, der ikke skiftede klub. Chelsea-spilleren Hakim Ziyech glippede i de sidste øjeblikke af transfervinduet et skifte til PSG. Læs mere om det ovenfor.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P