Premier League

NU ER DET LUKKET: De 10 vigtigste handler du skal være opdateret på

Transfervinduet smækker i senere tirsdag aften, og selvom denne vinters internationale transfer ikke er stukket helt af, er der alligevel blevet foretaget nogle spændende handler. Campo.dk har samlet de 10 vigtigste handler, du skal kende til.

João Cancelo er skiftet væk fra Manchester City og rejser til Bayern München
Foto: Ritzau Scanpix / Oli SCARFF / AFP

What… skrev de virkelig under med ham??

Helt så mange gange i denne vinters transfervindue, har fodboldfans nok ikke været helt op at ringe.

Senest har João Cancelos skifte til Bayern München overrasket flere, men hvilke handler er egentlig de mest spektakulære handler denne vinter?

Campo.dk giver dig her de 10 vigtigste handler denne vinter. Ikke de største. Men 10 spillere der har vækket opmærksomhed med sit klubskifte.

November og december måneds VM-slutrunde var et godt udstillingsvindue for mange spillere, og klubberne i Europa har ageret derefter.

De 10 vigtigste handler i vinterens transfervindue:

  • Enzo Fernández, Chelsea FC 900 millioner kroner
    Efter længere tids tovtrækkeri, lykkedes det i sidste øjeblik for Chelsea og Benfica at blive enige om forholdene ved en transfer af den argentinske VM-darling, Enzo Fernandez. Det blev samtidig ny transferrekord i England.
  • João Cancelo, Bayern München520 millioner kroner
    Selvom det ikke er den største handel rent økonomisk, ser vi stadig Bayern Münchens nye venstre back, portugiske João Cancelo, som en af de vigtigste handler.

  • Mykhaylo Mudryk, Chelsea FC – 750 millioner kroner
    Den ukrainske kantspiller skiftede til Chelsea for op mod 750 millioner kroner, som overbød Arsenal i kapløbet. Mudryk har ellers tidligere talt varmt om netop Arsenal, men det blev i stedet et skifte til rivalerne fra den blå del af London.

  • Cody Gakpo, Liverpool FCca. 400 millioner kroner
    Den hollandske angriber var en af de store oplevelser til VM-slutrunden i Qatar, hvor han startede turneringen godt. Den tidligere PSV-spiller var også på vej til Manchester United, men det blev Jürgen Klopp, der hev handlen i hus. Gakpo har spillet fem kampe for Liverpool uden at score i 2023.

  • João Félix, Chelsea FClejeomkostninger ca. 100 millioner kroner
    Den portugisiske angriber var ikke fan af træner Diego Simeone i den spanske hovedstadsklub, hvorfor han ville væk efter VM. Han startede karrieren i Chelsea med at få et rødt kort. Til sommer vender Felix tilbage til Atlético, hvor Barcelona rygtes som bejler.
  • Memphis Depay, Atlético Madrid ca. 23 millioner + bonusser
    Den hollandske angriber var ikke blandt de foretrukne hos Xavi i starten af sæsonen. Kun to LaLiga-kampe har han spillet i efteråret, der også var præget af en skade. Nu skal han genfinde formen hos Simeone.

  • Anthony Gordon, Newcastlepotentielt set 380 millioner kroner
    Evertons stortalent er rejst østpå i det nordengelske og forlader Everton to point under nedrykningsstregen. Gordon har på trods af sine kun 21 år spillet 65 Premier League-kampe for Everton. Så det er et ungt men rutineret talent, Newcastle har investeret i.

  • Benoît Badiashile, Chelsea FC275 millioner kroner
    Det franske stortalent, der spillede imod Danmark i Parken i efteråret 2022, var en eftertragtet herre. Chelsea slog dog kloen i forsvarsspilleren, der har 106 kampe for Ligue 1-klubben fra fyrstendømmet.

  • Leandro Trossard, Arsenal225 millioner kroner
    Den belgiske landsholdsspiller forlader Brighton efter tre og en halv sæsons tro tjeneste. I indeværende sæson har den hurtige kantspiller scoret syv mål og lavet to assists i 16 kampe for sydenglænderne, han efterlader på en sjetteplads i Premier League.

  • Viktor Kristiansen, Leicester Cityevt. pris på 150 millioner kroner
    Vi har taget Victor Kristiansen med på listen, selvom hans transfer til Leicester ikke er blandt de ti største økonomisk set. Set med danske briller, er det dog et stort salg af en dansk spiller fra den danske Superliga – direkte til Premier League.
Officielt: Kæmpe transfer bekræftet – Bayern München henter Manchester City-stjerne

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P