3F Superligaen

Medie: Endnu en Brøndby-spiller er på vej væk til Superliga-konkurrent

Silkeborg IF og Brøndby IF er angiveligt i dialog omkring en transfer af Jens Martin Gammelby.

Brøndby IF skulle være i dialog omkring en mulig transfer af Jens Martin Gammelby.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Fredag kunne AGF præsentere Peter Bjur som ny spiller i klubben, og nu kan så være Silkeborg IF’s tur til at hente en Brøndby-spiller.

Rygterne om Jens Martin Gammelbys fremtid har således svirret i den seneste uges tid.

Her er meldingerne gået på, at den 27-årige back skulle være blevet meddelt, at han ikke har nogen fremtid i Brøndby.

Nu skriver B.T. så, at tilværelsen meget vel kan byde på et comeback for Jens Martin Gammelby.

Mediet skriver, at Silkeborg IF og Brøndby IF er i dialog omkring højrebacken.

Skulle det ende med et skifte til Silkeborg IF for Jens Martin Gammelby denne vinter, vender han altså tilbage til selvsamme klub, som Brøndby IF hentede ham hos tilbage i 2018.

Medie: Gammelby er færdig i Brøndby

Jens Martin Gammelby står noteret for 67 kampe i Brøndby, og har i løbet af sin tid i klubben også været sendt på lejeophold hos Lyngby Boldklub samt polske Miedz Legnica.

I Silkeborg står Jens Martin Gammelby noteret for 144 kampe.

Højrebackens kontrakt med Brøndby har udløb til sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P