3F Superligaen

Medie: Randers-stopper tæt på italiensk skifte

Et skifte til italiensk fodbold ser angiveligt ud til at være lige på trapperne for en af Randers FCs centrale forsvarsspillere.

Simon Graves skifter til Palermo
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

95 kampe står han noteret for i Randers FC-trøjen.

Men nu ser det ud til, at kamp nummer 95 kan have været den sidste for den 23-årige centrale forsvarsspiller, Simon Graves.

Således meldes han nu tæt på et skifte væk fra Superligaen og Randers. Det skriver Sky Sports Italia, som beretter om, at et klubskifte til den italienske Serie B-klub, Palermo, skulle være på trapperne.

Ifølge mediet skulle parterne være nået langt i forhandlingerne i forbindelse med det potentielle skifte. Mediet fortæller, at handlen kan falde på plads inden for de kommende timer.

Simon Graves har spillet i Randers FC i hele sin professionelle karriere, og det vil dermed være første gang, at den 23-årige stopper stifter bekendskab med en anden klub og en anden liga – skulle skiftet gå igennem.

Simon Graves’ nuværende kontrakt med Randers FC løber frem til sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P