3F Superligaen

Evjen på tavlen da Brøndby sejrede over Elfsborg

Brøndbys nyindkøb, Håkon Evjen, scorede, da Brøndby fredag vandt 2-1 over IF Elfsborg i en træningskamp forud for Superliga-start.

Brøndbys logo

Fredag eftermiddag tog Brøndby imod svenske IF Elfsborg, der gæstede Vestegnen. Kampen, der blev spillet over tre gange fyrre minutter, endte med en 2-1 sejr til det danske hjemmehold.

Efter svenskernes Alexander Bernhardsson gjorde det til 1-0 efter 12 minutter, stod Brøndbys nyindkøbte angriber, Håkon Evjen, for Brøndbys udlignende mål og åbnede dermed sin mål-konto i den gule trøje.

Simon Hedlund sendte sejrsmålet i kassen i kampens tredje halvleg og sikrede dermed Brøndby sejren på 2-1.

Vestegnsklubben har tre planlagte træningskampe yderligere på programmet mod AIK, Halmstads BK og Viking FK, inden de åbner forårssæsonen i Superligaen den 19 februar, hvor Horsens gæster Brøndby Stadion.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P