3F Superligaen

Officielt: Randers FC skriver med tidligere spiller

Randers FC har torsdag skrevet kontrakt med klubbens tidligere målmand Aleksandar Stankovic.

Randers FC Logo

Det var egentlig meningen, at Aleksandar Stankovic skulle videre til en anden klub.

Efter sin debut i slutningen af sidste år, valgte han at søge lykken i en anden klub.

Men nu er den 27-årige målmand tilbage i Kronjylland, hvor det er blevet til en kontrakt, der gælder sæsonen ud. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

– Vi hentede i sin tid Aleksandar ind for, at han skulle skærpe konkurrencen på målmandsposten og gøre niveauet til træningerne endnu højere. Han har gjort en god figur til træning og i de kampe, han har spillet og er desuden utroligt vellidt i klubben, siger sportsdirektør Søren Pedersen og fortsætter:

– Vi har ligesom Aleksandar kigget på andre muligheder, men har så efterfølgende fundet ud af, at det giver rigtig god mening for at genoptage samarbejdet, og det har vi altså gjort indtil videre med en aftale for resten af sæsonen.

Bekræftet: Randers-keeper er tilbage efter slemt uheld

Aleksandar Stankovic er bevidst om sin plads i målmandshierakiet i klubben. Men han har stadig tænkt sig at give alt.

– Efter mit kontraktudløb var jeg ude for at kigge på mulighederne, men jeg har hele tiden holdt kontakten til Randers FC, hvor jeg har følt mig virkelig godt tilpas i det sidste halve år såvel på som uden for banen. Det er da også derfor, at jeg gerne vil fortsætte i klubben, for der er et helt unikt sammenhold, som har været fedt at være en del af, siger han og fortsætter:

– Jeg kender godt min plads i truppen og i rangordenen, men der kan ske meget i fodbold, og jeg vil helt sikkert gøre mit bedste for at vise mig frem til træning og i de kampe, jeg kommer til at spille.

Officielt: Randers FC gafler FCK-talent

Aleksandar Stankovic, der også har en fortid i AC Horsens, opnåede én enkelt kamp for Randers FC i Superligaen i forbindelse med Patrick Carlgrens alvorlige skade i november. Derudover er det blandt andet blevet til otte kampe for AC Horsens.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P