1 min læsningBrøndbys første kamp i 2023: Tre spillere glimrer ved deres fravær

Hvidovre fra NordicBet Ligaen er første modstander for Brøndby IF i 2023, og dermed er der også uofficiel debut som cheftræner for Jesper Sørensen.

1 min læsning
Brøndby spiller søndag sin første træningskamp i 2023 mod Hvidovre, og her er Andreas Maxsø fraværende.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

25 Brøndby-spillere gør sig lige nu klar til den første kamp i 2023.

Søndag klokken 14 møder Brøndby naboerne fra Hvidovre IF i det, der er Jesper Sørensens uoffcielle debut som cheftræner i klubben.

Den nye cheftræner har med den 25 mand store trup rigeligt med spillere med til kampen, men særligt én spiller er fraværende: Anfører Andreas Maxsø.

Den 28-årige forsvarsspiller har på det seneste været rygtet til amerikanske Colorado Rapids, men endnu er der intet officielt kommet fra hverken Brøndby eller Maxsø selv.

Heller ikke Sigurd Rosted eller Jens Martin Gammelby er med i Brøndby-truppen. Begge spillere er også rygtet væk fra klubben.

Mens Maxsø altså ikke er at finde i truppen, kan Brøndby-fansene formentlig se frem til at se nyindkøbte Håkan Evjen i aktion. Det bliver dog ikke fra start, da nordmanden i første omgang tager plads på bænken.

Brøndbys startopstilling til træningskampen mod Hvidovre:

Mads Hermansen
Daniel Wass
Henrik Heggheim
Kevin Tshiembe
Blas Riveros
Josip Radosevic
Anis Slimane
Nicolai Vallys
Mathias Kvistgaarden
Oscar Schwartau
Carl Björk

Bænken:
Thomas Mikkelsen
Jonathan Ægidius
Sebastian Sebulonsen
Frederik Alves
Joe Bell
Mathias Greve
Håkan Evjen
Christian Cappis
Bertram Kvist
Marinus Larsen
Ohi Omoijunafo
Marko Divkovic
Simon Hedlund
Ludwig Vraa-Jensen

Kampen sparkes igang klokken 14 og kan følges på Brøndby TV+.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer