Premier League

Sparkede Arsenal-målmand: Vi er frastødt

Tottenham har taget overvågningsbilleder i brug for at finde den fan, der søndag aften sparkede Arsenal-målmand Aaron Ramsdale.

Tottenham vil give karantæne til den fan, der søndag sparkede Arsenal-målmand Aaron Ramsdale i ryggen efter Premier League-nederlaget.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er ingen i Tottenham, der bryder sig om at tabe til Arsenal, men for særligt én fan blev søndagens nederlag for meget.

Efter kampen mistede den unge fan besindelsen og trådte op på reklamebanden, der adskiller fansene fra banen, hvorfra han kunne komme til at sparke Arsenal-målmand Aaron Ramsdale i ryggen.

Aktionen, som kan ses i videoen over artiklen, bliver efter alt at dømme hans sidste aktion nogensinde på Tottenhams hjemmebane.

– Vi er frastødt af opførslen fra en fan, som forsøgte at angribe Arsenal-målmand Aaron Ramsdale efter dagens kamp. Der er ingen plads til vold af nogen former i fodbold, lød det ovenpå episoden i en officiel udmelding fra Tottenham.

– Klubben har gennemgået dets overvågningsbilleder for at identificere fanen og vil arbejde sammen med politiet, Arsenal og Aaron Ramsdale for at sanktionere på hårdest mulig måde – herunder en øjeblikkeligt udelukkelse fra Tottenham Hotspur Stadium, lyder det videre fra klubben.

Endnu melder historien intet om, hvorvidt den pågældende fan rent faktisk er blevet fundet.

Tottenham tabte Premier League-opgøret mod sine bitre rivaler fra Nordlondon med 0-2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P