3F Superligaen

‘PC’ og Neestrup om ny FCK’er: Har alle forudsætninger for at blive en profil

Diogo Goncalves er ny mand i F.C. København, og tiltroen til indkøbet er stor hos både sportsdirektør Peter Christiansen og cheftræner Jacob Neestrup.

FCK har hentet Diogo Goncalves, og Peter Christiansen og Jacob NEestrup er meget begejstrede.

F.C. København kunne torsdag aften præsentere Diogo Goncalves som seneste skud på stammen hos de danske mestre.

Med en lang fodbolduddanelse i Benfica bag sig og næsten 100 kampe for Benficas førstehold, er forventningerne til den nyudnævnte FCK’er ikke overraskende store.

Sportsdirektør i FCK, Peter Christiansen, lægger hvert fald ikke skjul på, hvad han har set i den portugisiske kantspiller.

– Diogo har alle forudsætninger for at blive en profil for F.C. København, siger han til FCK’s egen hjemmeside og fortsætter:

– Han kommer med en af de bedste spilleruddannelser, man kan få i Europa, fra Benfica, hvor han har spillet godt 100 seniorkampe, blandt andet i Champions League.

– Han er en spiller af meget høj kvalitet med store individuelle kompetencer i den offensive del af spillet, og han er også en stærk holdspiller, der tager sin del af det defensive arbejde, lyder ordene fra Peter Christiansen, der også har fået et godt indtryk af den nye FCK-spiller gennem samtaler.

Cheftræner Jacob Neestrup virker ganske enig i de lovprisende ord fra sportsdirektøren.

– Vi har hele tiden sagt, at vi er meget tilfredse med truppen, og derfor er det kun høj kvalitet, der er interessant for os. Det får vi med Diogo, der giver os endnu flere kort på hånden, både på kort og længere sigt.

– Han er god relationelt, og han har et godt spark med begge ben samt en god spilintelligens. Han er god på begge kanter, har gode dybdeløb og kombinerer fint i små rum.

– Vi har et rigtig godt indtryk af ham fra vores face to face møder. Nu skal han lige lande godt i København, og så har vi en god, lang opstart til sammen at arbejde på at integrere ham i vores måde at gøre tingene på. Det ser vi frem til at komme i gang med, siger Jacob Neestrup.

Ny FCK-kant om skiftet: Det var tid til en ny udfordring

25-årige Diogo Goncalves er blevet udstyret med en fire år lang kontrakt i F.C. København.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P