Premier League

De Gea maner rygter til jorden: Sikker på, at det ender godt

David de Gea har kontraktudløb i Manchester United til sommer. Den spanske keeper sætter nu selv ord på sin fremtid.

David de Gea vil blive i Manchester United.

David de Gea har siden 2011 vogtet målet i Manchester United.

Den seneste tid har rygterne dog sendt den spanske keeper væk fra den engelske storklub.

Det hjalp da heller ikke, at Manchester United forleden forlængede kontrakterne med et år hos fire spillere. Noget, man havde en option på i kontrakterne med spillerne.

Manchester United har samme option i kontrakten med David de Gea, men det har man altså ikke valgt at benytte sig af. Hvert fald ikke endnu.

Nu tager den 32-årige keeper så selv bladet fra munden, da han i et interview med Manchester Evening News sætter ord på sin fremtid.

Her lader spanieren forstå, at han ikke er på vej videre.

– Jeg er meget afslappet. Jeg fokuserer på træningen, og på at præstere så godt som jeg kan.

– Men jeg er sikker på, at det kommer til at ende godt.

Adspurgt om han kommer til at fortsætte i Manchester United, er David de Gea fuld af håb.

– Det håber jeg. Det her er min klub, jeg har været mange, mange år og det er en stor ære at være her, så jeg er glad her.

Highlights: United slog Bournemouth efter Eriksen-assist

David de Geas kontrakt med Manchester United har udløb til sommer, men står det til ham selv, så forlænger han altså gerne sit i forvejen lange ophold i klubben.

Den spanske keeper står noteret for hele 177 clean sheets i sine i alt 552 kampe i målet for Manchester United.

David de Gea blev hentet til Manchester United fra Atletico Madrid tilbage i 2011. Her betalte den engelske storklub angiveligt 25 millioner euro – svarende til 186 millioner kroner – for den spanske keeper.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P