3F Superligaen

Officielt: FCM offentliggør de to nye assistenttrænere

Tidligere tirsdag blev der rygtet to nye navne på plads som assistenttrænere i FC Midtjylland. Og nu er det officielt.

Niels Lodberg og Carles Cuadrat er offentliggjort som FC Midtjyllands nye assistenttrænere
Foto: fcm.dk.

Niels Lodberg og Carles Cuadrat.

Sådan lyder navnene på FC Midtjyllands nye assistenttrænere, der tager over for Michael Silberbauer og Henrik Jensen, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Dermed er trænerkabalen på plads i det midtjyske, blot få dage efter Silberbauer og Jensen i sidste uge begge skiftede til udenlandske klubber.

Arbejdet med at finde de to nye assistenttrænere er sket i samarbejde med cheftræner, Albert Capellas, og sportschef i FC Midtjylland, Svend Graversen, er tilfreds med valget af de to.

– Vi har sammen med Albert haft en konstruktiv og gennemarbejdet dialog om, hvilke kompetencer det er, vi søger i vores trænerteam. Siden salgene af Henrik Jensen og Michael Silberbauer har vi arbejdet intenst på at finde den rigtige konstellation omkring holdet. Vi er meget tilfredse med, at det på succesfuld vis er lykkedes os hurtigt at finde to dygtige assistenttrænere, siger sportschef Svend Graversen og fortsætter:

– Det er glædeligt, at vi har kunnet sælge to talentfulde trænere til cheftrænerjobs rundt i Europa, samtidig med at vi er lykkedes med at finde to yderst kompetente erstatninger i form af Carles Cuadrat og Niels Lodberg.

Avis: Her er FC Midtjyllands planer i transfervinduet

Både Niels Lodberg og Carles Cuadrat stod uden klub og kan dermed let overgå til det nye job som assistenttrænere uden betaling til en klub.

Første kamp i Superligaen, hvor Lodberg og Cuadrat kan få debut som assistenter for Albert Capellas, er den 20. november, hvor holdet skal i ilden mod Viborg FF på udebane. Kampen spilles klokken 19.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P