Premier League

Nu vil Chelsea gøre Enzo Fernandez til den dyreste spiller i Premier Leagues historie: Se hele top 10

De seneste meldinger går på, at Chelsea vil gøre Enzo Fernandez til den dyreste spiller i Premier Leagues historie. Se den nuværende top 10 over de dyreste Premier League-spillere.

Chelsea henter Enzo Fernández
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

En opsigtsvækkende handel nærmer sig med hastige skridt.

I hvert fald beretter den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano på Twitter, at Chelsea og Benfica er langt i forhandlingerne om et salg af Enzo Fernandez.

Kun Benfica-præsident Rui Costas godkendelse mangler.

Samtidig skriver The Mirror-journalisten Colin Millar på Twitter, at Chelsea lige nu er i færd med at forberede et bud, der vil gøre Enzo Fernandez til den dyreste Premier League-spiller nogensinde.

Her skulle der være tale om svimlende 112 millioner pund – svarende til 943 millioner kroner.

Det er ifølge Colin Millar 50 millioner kroner mere end Enzo Fernandez’ frikøbsklausul i Benfica. Chelsea skulle dog smide de ekstra 50 millioner kroner oven i hatten, for til gengæld at få grønt lyst til at betale transfersummen i rater i stedet for som et engangsbeløb.

Ydermere erfarer Colin Millar, at Enzo Fernandez’ tidligere klub, argentinske River Plate, har en videresalgsklausul på 25 procent på Enzo Fernandez. Dermed står de til at indkassere 28 millioner pund – svarende til 235 millioner kroner – såfremt handlen mellem Chelsea og Benfica går igennem.

Det ville være det største ‘salg’ i River Plates historie.

Enzo Fernandez blev solgt fra River Plate til Benfica så sent som i sommer.

Nedenfor kan du se den nuværende top 10 over de dyreste spillerindkøb i Premier Leagues historie.

De 10 dyreste spillere i Premier Leagues historie

  • Jack Grealish (Aston Villa – Manchester City, 2021) 842 millioner kroner.
  • Romelu Lukaku (Inter – Chelsea, 2021) 808 millioner kroner.
  • Paul Pogba (Juventus – Manchester United, 2016) 749 millioner kroner.
  • Antony (Ajax – Manchester United, 2022) 692 millioner kroner.
  • Harry Maguire (Leicester – Manchester United, 2019) 673 millioner kroner.
  • Romelu Lukaku (Everton – Manchester United, 2017) 631 millioner kroner.
  • Virgil van Dijk (Southampton – Liverpool, 2018) 631 millioner kroner.
  • Jadon Sancho (Dortmund – Manchester United, 2021) 614 millioner kroner.
  • Nicolas Pepe (Lille – Arsenal, 2019) 606 millioner kroner.
  • Kepa Arrizabalaga (Athletic Bilbao – Chelsea, 2018) 606 millioner kroner.

Kilde: footballtransfers.com

Top 10: Hvem har haft det bedste år? – Disse spillere er steget mest i værdi

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P